146 / 502
136
Syn over Vandforsyningen 1656.
Nytte end for Byens Befæstnings Skyld. Langs Ladegaards-
vejen havde Vandet sit Løb til Gravene gennem en muret
Hvælving, der imidlertid var i Forfald og burde hjælpes i
Tide, førend den faldt ned, da Vejen udenom Byen gik der
over.
Naar der var Højvande imellem Indløbet i Gravene
og Kammen ved Vesterport, løb al Uhumskhed, Jord, Gød
ning og hvad der fandtes i Gravene op i Hvælvingen og
fyldte den.
Udenfor Vesterport var en muret Dæmning, der kaldtes
en Kam, og som stemmede for Vandet i Gravene, saaledes
at dette ikke løb i Stranden, men blev ført gennem en
Hvælving under Muren ved Siden af Porten; nedenfor Kammen
gik Stranden ind langs Søndervold.
Ved Synet fandtes
Kammen at lække noget1) og Vandet var saa højt, at der
kun var
1/ 2
Alen til Kammens øverste Rand.
Fra denne
Kam løb Vandrenderne til Kongens Bryggers og Kristians-
havn, og igennem Hvælvingen ved Porten laa Byens Vand
render.
Vandet, der gik fra Kammen, førte til Henrik
Møllers Mølle, der laa straks indenfor Vesterport. Her tog
Kommissionen Byens Rendemester og Vandkikker for sig og
spurgte ham om, hvor højt Vandet skulde være, forat der altid
kunde komme rigeligt Vand i Renderne, hvortil han svarede,
at det skulde staa 2 Kvarter over Renderne, hvorfor man
bestemte, at Møllen ikke maatte bruge mere Vand, end at
det altid stod 3 Kvarter over Renderne, hvorfor der blev
sat et Vandmærke.
Derpaa synede Kommissionen Kanalen bag samme Mølle,
der løb hvor nu Renden er langs Filosofgangen og ned ad
nuværende Løngangsstræde og som da førte til Kongens
Vaskerhus og Valkemøllen (paa Vandkonsten); med denne
Kanal burde der være bedre T ilsyn, da de omkringboende
lod Rendestenene løbe ud og kastede al Slags Urenlighed
deri, saa dette løb ned til Kongens Vaskerhus, naar der
’) Hvorledes Kammen 1668 styrtede sammen se K. D. V 764—65.