144 / 502
134-
Pumpevand.
ind mod Byens Grave, hvor en hvælvet Bro førte Ladegaards-
vejen hen imod Nørreport; ogsaa i den modsatte Retning
havde Søen en bred Arm , saa Ladegaardsaaen faldt i den
allerede omtrent ved Parcelbroen.
^
Tilløbet til Søerne fra den i ældre Tid saakaldte Langvad
dam , nuværende Damhussø, der tilhørte Universitetet, er
maaske ældgammelt, men det er dog sandsynligt, at det først
er Kristian IV, der har ladet den nuværende Ladegaardsaa
udgrave til Søernes Forsyning. Det er nemlig denne Konge,
der har opdæmmet Langvaddam ved at forhøje Landevejen,
men det er for Øjeblikket ikke bekendt, naar dette er sket.
Aaen maa dog have været til, da Kongen byggede Lade-
gaarden, eller ved 1620, idet dennes Grave blev forsynede
ved Tilløb fra Aaen, og det er sandsynligt at denne er
gravet i Anledning af, at Kongen erhvervede sig alle 3 Søer
1619. Da vi ingen ældre Kort har, kan vi ikke vide, om
Søerne indtil den Tid alene holdtes fyldte ved Kildevældet
i deres Bund eller tillige ved Tilløb. Det overflødige Vand
fra Emdrup Sø forenedes ogsaa med Ladegaardsaaen. idet
det, som nu, løb nnder den gamle Hyltebro ved Lygten og
stødte sammen med Afløbet af Damhussøen.
Det første Pumpevand blev indledet af Magistraten Aar
1609 i Render fra V e s t e r g r a v e n eller den vestlige Del
af Stadsgraven gennem Vesterport og Vestergade ind til
Gammeltorv, hvor der anlagdes ny Poster ved Siden af
Springvandet, og 1613 til „Fiskekisten “ paa Amagertorv.
1618 blev Renderne forlængede til Peblingesøen, der saa
ledes blev Forsyningssøen for Pumpevandet.
1632 anlagdes
ny Render fra Vestergrav til Gammeltorv og i de følgende
Aar derfra videre gennem forskellige Gader.
Disse 2 Led
ninger hed det lille og det store Pumpevand.
Ogsaa fra
Gravbrønden eller Afløbet af Vandmøllen indenfor Vesterport
var der nogle, der ledede Vand i deres Gaarde.
Denne
Vandmølle vil senere blive omtalt.