Previous Page  149 / 502 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 149 / 502 Next Page
Page Background

Brønde.

139

1682 var der 725 private.

Hver Kirkegaard havde sin

Brønd. Ved Vejerhuset laa en af Stadens bedste Brønde,

om hvilken det udtrykkelig som en Undtagelse siges, at

den var stensat i Bunden.

Det var derfor et Særsyn, da

Kristoffer Valkendorf 1584 lod mure en Hvælving i Volden

ved Mønten (ved Enden af Møntergade), hvorigennem Vandet

kunde have sit Udløb fra Gaderne og lod derefter opsætte

den skønne Brønd i Volden af hugne Sten, „mangen Mand

og Fattig til stort Gavn og Bedste"1). Denne Brønd maa

have ligget udenfor Brøndstræde, der har faaet Navn efter

den, idet den oprindelig hed Lille Vognmandgade2) , men

Brønden blev ødelagt, da Volden blev nedreven i Midten

af det 17. Aarh. Vi har tidligere omtalt den strenge Irette­

sættelse, som Kristian IV 1647 gav Magistraten, fordi den

tillod Borgerne at tilkaste sine Brønde3) , men hertil gav

Magistraten den Forklaring, at der nu var indlagt saa mange

Vandrender fra Vandledningerne, at der paa flere Steder

ikke var Brug for Brøndene, og da der i saadanne Brønde

af slemme Mennesker ved Nattetid kastedes Aadsler og

Urenlighed, havde mange begæret, at saadanne ubrugelige

Brønde, der stod i snævre Gader, maatte belægges med Fjæle,

der i fornødent Fald let kunne aabnes, og i andre var der

sat Pumper.

Med Hensyn til de Brønde, den brugtes, da

var de alle aabne som af Arilds Tid og mange brøstfældige

og trængende til Rensning, men da der paahang Byen og

Borgerskabet megen Besværing og Udgift baade med Brønde

og ny Poster paa Gammeltorv, da søgte man nu Kongen om

Ophævelse af Paalægget af en Bøde paa 500 Rdl. for hver

tilkastet Brønd, der ikke inden kort Tid igen var aabnet,

hvilket formodentlig ogsaa er indrømmet4).

') Denne Brønds Opsættelse blev dog ikke, hilset med udelt

Glæde, da Kæmneren uden at spørge Magistraten tog dertil

nogle Byen tilhørende Kampesten ved Stranden, hvilket nær

havde kostet en Raadmand hans Stilling, se Tredie Del S. 194

— 95.

2) K. D. II 781.

3) Tredie Del S. 128.

4) Resens

Vandbog S. 287— 98.