149 / 502
Brønde.
139
1682 var der 725 private.
Hver Kirkegaard havde sin
Brønd. Ved Vejerhuset laa en af Stadens bedste Brønde,
om hvilken det udtrykkelig som en Undtagelse siges, at
den var stensat i Bunden.
Det var derfor et Særsyn, da
Kristoffer Valkendorf 1584 lod mure en Hvælving i Volden
ved Mønten (ved Enden af Møntergade), hvorigennem Vandet
kunde have sit Udløb fra Gaderne og lod derefter opsætte
den skønne Brønd i Volden af hugne Sten, „mangen Mand
og Fattig til stort Gavn og Bedste"1). Denne Brønd maa
have ligget udenfor Brøndstræde, der har faaet Navn efter
den, idet den oprindelig hed Lille Vognmandgade2) , men
Brønden blev ødelagt, da Volden blev nedreven i Midten
af det 17. Aarh. Vi har tidligere omtalt den strenge Irette
sættelse, som Kristian IV 1647 gav Magistraten, fordi den
tillod Borgerne at tilkaste sine Brønde3) , men hertil gav
Magistraten den Forklaring, at der nu var indlagt saa mange
Vandrender fra Vandledningerne, at der paa flere Steder
ikke var Brug for Brøndene, og da der i saadanne Brønde
af slemme Mennesker ved Nattetid kastedes Aadsler og
Urenlighed, havde mange begæret, at saadanne ubrugelige
Brønde, der stod i snævre Gader, maatte belægges med Fjæle,
der i fornødent Fald let kunne aabnes, og i andre var der
sat Pumper.
Med Hensyn til de Brønde, den brugtes, da
var de alle aabne som af Arilds Tid og mange brøstfældige
og trængende til Rensning, men da der paahang Byen og
Borgerskabet megen Besværing og Udgift baade med Brønde
og ny Poster paa Gammeltorv, da søgte man nu Kongen om
Ophævelse af Paalægget af en Bøde paa 500 Rdl. for hver
tilkastet Brønd, der ikke inden kort Tid igen var aabnet,
hvilket formodentlig ogsaa er indrømmet4).
') Denne Brønds Opsættelse blev dog ikke, hilset med udelt
Glæde, da Kæmneren uden at spørge Magistraten tog dertil
nogle Byen tilhørende Kampesten ved Stranden, hvilket nær
havde kostet en Raadmand hans Stilling, se Tredie Del S. 194
— 95.
2) K. D. II 781.
3) Tredie Del S. 128.
4) Resens
Vandbog S. 287— 98.