153 / 502
Bryggere.
143
fra deres Gaard og nedsatte sig i en Afkrog med et nyt
Bryggeri, hvorved de ikke alene bragte de andre og sig selv
i Armod, men satte Byen i allerstørste Fare med slige
Hytter, som de nedsatte sig i med slig Haandtéring og til
hørende Maltgøring1).
Kristian IV paalagde en Accise paa 01 og Malt, der
1633 bestemtes til den høje Sum af 3 Sietdaler (4 Kroner)
og 4 Sk. af hver 3 Pd. (9 Td.) Malt, der blev brygget2) ; 1637
befalede Kongen, at Bryggerne ikke maatte tænde Ild under
deres Kedel, førend de havde givet Oldermanden Underret
ning derom, at han kunde underskrive Toldsedlen, og at
ingen Toldseddel var gyldig, naar den var 4 Dage gammel3).
1645 forpagtede Lavet selv Accisen for 1200 Rdl. aarlig.
En saadan Accise var allerede tidligere udgivet, ti 1527
ydedes der 1 Sk. til Kongen af hver Tønde dansk 01, der
bryggedes4).
Foruden dansk 01 bryggede man til sine Tider anden
Slags 01.
Saaledes nævnes Go s e b r y g g e r i e t ved Vand-
konsten med Facade ud imod Graven, hvoraf Gaasegade
endnu har Navn, hvilket Bryggeri dog alene blev drevet af
Kongen. Det var til i Kristian l l l ’s første Regeringstid, og
man ser, hvorledes Goseøl blev drukket ved højtidelige Lejlig
heder, naar Kristian III 1550 befaler sin Lensmand at be
stille 7 eller 8 Tønder godt Gaas og sende det til Nyborg
Ugen før Jul. 1574 overdrog Kongen Gaasebryggerens Gaard
paa Livstid til Immanuel Smed og solgte den 1578 til sin
Vinskænk Jesper Skammelsen. Der blev næppe drevet Bryggeri
her efter den T id 5).
1633 fik Ditlev Hansen Privilegium i 8 Aar paa at
brygge B r y h a n , imod at han forpligtede sig til at brygge
god ustraffelig Bryhan, saa der ikke fattedes til Kongens og
andres Behov, og Prisen derpaa skulde hvert Aar sættes af
’ ) K. JD. III 236— 42.
2) K. D. III 113.
3) K.
D.
V 199-200.
4) K.
D. IV 415. 6) K. D. 1 497. II 273, 342, 381. IV 527, 537.