263 / 502
Øvrighed. Privilegier.
253
der var dygtig dertil, ligeledes om Ansættelse af en Bysvend
til1). Embedet blev derpaa forenet med Birkeskriverens paa
Amager.
Endelig indgik Kristianshavn fuldstændig i Købstedernes
Række, idet Kongen 22. Maj 1639 bød Niels Trolle at for
ordne en B o r g m e s t e r og 3 R a a dmæn d , indtil Byen tog
mere til paa Borgere og Indbyggere; Kongen tillod ogsaa at
benytte B l a a t a a r n som Fængsel, indtil Byen selv kunde
forsyne sig med et2).
Da Byen fik Magistrat, maa den ogsaa have faaet et
R a a d h u s ; dette er endnu til paa Hjørnet af Strandgade
og Torvegade. I Paludans Beskrivelse af Kristianshavn 1791,
S. 27, siges, at der i Kælderen endnu var Spor af Fængsler
og at Højesterets Aabning endnu da blev forkyndt ved He
rolder og Trompeter udenfor denne Gaard, ligesom udenfor
Bispegaarden, som Minde om den T id, de havde været
Raadhuse.
Nogle Uger efter fik Byen sine første P r i v i l e g i e r af
8
. Juni 1639, ved hvilke den fik et særeget Vaaben, nemlig
et blaat Taarn med 3 Kroner og en Fane ved hver Side.
Her lovede Kongen med det første at lade Byen forsyne med
Præst og Kirke, hvortil Borgerne skulde give Bidrag ligesom
Borgerne i Kjøbenhavn, og kunde det ikke forslaa, vilde
Kongen yde Tilskud.
Der skulde være 2 Borgmestre,
6
Raadmænd, Byfoged, Kæmner, Byskriver og anden Øvrighed,
som i andre Købsteder i Sæland, og Kongen vilde med det
første beskikke en egen S t a d s r e t .
Indbyggerne skulde
nyde samme Friheder og Privilegier som Indbyggerne i Hel
singør. De danske Byer paa Amager skulde være forpligtede
til liver Torsdag at holde T o r v e d a g paa Kristianshavns
Torv, men Hollænderbyen skulde som hidtil holde Torvedag
i Kjøbenhavn.
Indbyggerne bevilgedes der fri Fædrift til
deres Kvæg paa Fæ l l e d e n paa Amager, „som gaar langs
K. D. Y 183.
2) K. D. V 215— 16.