258 / 502
248
Kristianshavns Fremvækst.
vilde have anlagt, idet der blev lagt
6
Gader paa langs og
4 Gader paa tværs med omtrent samme Afstand mellem hin
anden indbyrdes. Yderst laa langs Stranden Strandgade, der
ikke tænktes bebygget paa den nordre Side, i 96 Alens Af
stand derfra Kongensgade, i samme Afstand de 2 Overgader,
hver paa sin Side af en Kanal, der gennemskår Staden, der
næst Dronningensgade, Prinsensgade og Amagergade, ogsaa i
en Afstand fra hinanden af 96 Alen. Paa tværs gik Sofie-
gade, Torvegade, S. Annegade og Baadsmandsgade, omtrent
200 Alen fra hinanden.
Mange af disse Grunde laa vel
under Yandet og mange var i ethvert Tilfælde i en Tilstand,
saa man ikke kunde bygge derpaa.
Kongen lod selv ved
Pæle afmærke, hvad der skulde bebygges, lod ogsaa selv
noget af Grunden opfylde og gjorde en Begyndelse med Op
førelse af nogle Huse.
I Kongens Skrivkalender er opført,
at han 23. Marts 1618 gav Johan Sem 1000 Rdl. paa det
Arbejde, han skulde gøre paa Amager, og at han 16. April
hk en lignende Sum 1).
Af største Vigtighed var det at faa den ny By, der
straks fik Navnet Kristianshavn efter Kongen, forbunden med
Kjøbenhavn ved en Bro, og denne var sikkert det første
Arbejde, der blev udført. „Den store Amagerbro” , som den
almindeligst kaldtes,' blev bygget i Aarene 1618— 20, og
først da kunde der tages rigtig fat paa Opfyldingen.
Kongen havde dog førend dens Fuldendelse, 5. April
1619, udstædt sin første Opfordring til Byens Bebyggelse, idet
han lovede enhver, der havde indtaget en Grund, Skøde paa
denne til evig Arv og Ejendom, fri for Jordskyld, dog paa
den Betingelse, at der blev opsat god Købstedbygning efter
Stedets Lejlighed.
Indbyggerne fik 12 Aars Frihed for al
borgerlig Skat og Tynge og 7 Aars Frihed for al Udførsels
told. Endelig lovede han at give Byen gode Købstedsprivilegier,
naar den var bebygget og Husene besatte med F o lk 2).
T) Nyt hist. Tidskr. IV 232. 2) K. D. I 593—94.