253 / 502
Færgemænd.
243
For sin Eneret til at fare paa Reden skulde Lavet være for
pligtet til at holde til Rede mindst 4 Rorsbaade til
2
eller
4 Aarer, paa det løse Kompaner og de, der lod sig kalde
Fribyttere, ikke skulde gøre dem nogen Afbræk og Skade;
dog var hermed ikke forment Skippere og Købmænd til egen
Nødtørft at fare med deres egne Baade. Hver Lørdag delte
man Fortjenesten i de 5 Dage i Ugen, men hvad der var
fortjent Lørdag eller Søndag, blev lagt i Lavets Bøsse og
fordeltes ved Mikkelsdagstid
Da Færgemændene behøvede
tro Folk, maatte de antage svorne Borgere paa tredje Pen-
dings Fortjeneste, men de skulde saa lejes paa Aar og Dag
og maatte ikke gaa i Kro eller Kælder til Drik og Ledig
gang, førend de havde lagt Fortjenesten fra sig til For
deling. Da de skulde rense Havnen ved Møndrikbroen (Færge
broen), skulde de der have Plads fremfor andre Skuder, naar
de lossede og ladede, indtil der kunde ske Forandring med
Oprettelse af en Kran til at afskibe tungt Gods og føre det
til og fra i Baade.
25.
Nov. 1646 fik Færgemændene, som de da kaldtes,
ny Lavsartikler, der fik kgl. Stadfæstelse 1652, da der ingen
god Orden var imellem dem indbyrdes, og naar noget paa
Kongens Vegne skulde føres med Færgebaade, mødte Færge
mændene ikke, da de ingen Oldermand havde. Den, der op
toges i Lavet, skulde være saa vederhæftig, at han kunde
holde en god veltømret Færge eller Baad med gode Sejl.
Kongens Rejser skulde gaa paa Omgang, saa enhver vidste
sin Tur, og ingen fremmed Baad maatte indtage nogen Fragt
førend hans, dog naar Adelige eller andre vilde leje Baade,
maatte en anden paatage sig saadan Fragt, men den, der for
i Kongens Ærende, skulde sejle uden Forhaling.
Ingen
maatte ej heller aabenbare Kongens og Byens hemmelige
Ærender under Lavets og Ærens Fortabelse.
De Folk, der gjorde dem Indpas i deres Næring, kaldtes
Fribyttere, men disses Næringsvej blev forbudt 1615, dog
maatte
‘ de,
der var
Borgere,
arbejde for Prammænd
og
IC*