254 / 502
244
Dragere.
Møndrikker. Der var en vis Taxt foreskreven for Møn-
drikkerne efter Sejladsens Afstand; i denne nævnes Krabbe
lykke, S. Anne Bro og Reden1).
Det synes, at der allerede 1534 var regelmæssig Færge-
fai-t til Malmø2), men det er dog sikkert først 1639, at
Kjøbenhavn kom i en stadig Forbindelse med Nabobyerne,
ved den Smakkefart, hvorpaa Valentin Sum fik Eneret paa
6
A a r3).
A f Arbejdsfolk udgjorde D r a g e r n e et særskilt Lav
15254). 1615 var de forskellige Slags, Vindragere, der holdt
Sluffer, Leddere og Tavle (Bærebøre) og Redskab til at føre
Vin fra Stranden op i Byen. Det var dem strengelig paa
lagt at tilkendegive Øvrigheden, naar de saa, at nogen brugte
Svig med Vin, saasom med at blande spansk og fransk Vin
\
med Rinskvin eller føre de første Slags Vine i de Kældere, der
ellers udtappede Rinskvin.
Stangdragerne bar alle Slags
Tøndegods paa Stænger, og Kærredragerne førte Gods paa
Kærrer; de havde forskellig Taxt, eftersom det var tungt
eller let Gods; til tungt Gods hørte 01, Salt, Tjære, Beg,
Jærn, Sild, Torsk, Laks. Saltbærerne skulde selv fylde i de
Tønder eller Baller, som de skulde bære; man ser, at der
var Saltboder ved Langebro i Havnen.
Ved Vægten paa
Vejerhuset var ogsaa Folk til at bære til og fra, men man
kunde dog ogsaa bruge sine egne Folk, og hvis nogen tvang
sig paa Arbejde, skulde han ingen Løn have. Den, der »begik
Svig ved Vægten, skulde forvises af Byen, hvis han ikke
kunde aftinge sin Brøde hos Byfogden og Kæmneren. Hos
Vejeren skulde der altid være 4 faste Dragere.
For alle
disse ligesom for andre Dragere og Pligtskarle var der en be
stemt Taxt.
,
D a g l ø n n e r ne havde ogsaa bestemt Taxt.
1615 fik
de, der gjorde groft og tungt Arbejde med at lægge Kampe-
J) K. D. II 444, 595— 97, 677— 85. III 390—95. *) K. D. IV 486.
3) K. D. III 189. 4) K. D. I 357.