257 / 502
Kristianshavn.
247
Kristianshavn som selvstændig Købstad1).
Hvor Kristianshavn ligger, var i fordums Tider dels
Vand, dels lav Strandbred, og det var forbundet med Be-
svæi’lighed for Amagerne, der siden Kristjern 11’s Tid for
synede Staden med Grønsager, at komme til Staden, da
de altid maatte sejle. Paa et gammelt Prospekt fra 1587 i
Braunii Theatrum Urbium ses paa det' Sted, hvor Brogade
nu er, en lang stensat Dæmning med Kørevej, der gik ud i
Vandet til en lille Holm, paa hvilken der holder en Vogn,
og der ses en Baad sejle mellem Holmen og Kjøbenhavn,
hvorved der antydes den eneste Forbindelsesvej med Kjøben
havn.
Hvor langt Dæmningen har ført ud, kan man ikke
se, men længer end til Brogades Ende har den ikke gaaet;
Brogade var endnu længe efter Kristianshavns Anlæg ikke
andet end en Dæmning med Vand paa begge Sider, og dens
Opfylding hørte ikke med til den oprindelige Plan for
Kristianshavns Bebyggelse.
Paa vestre Side af Dæmningen
var Grønnegaards Havn, Kjøbenhavns gamle Vinterlejehavn,
og paa østre Side det vilde Hav.
De første Spor af nogen Købstads Anlæg her -finder
man i en kgl. Befaling af 4. Juli 1618'2), hvori Kristian IV
paalægger en Skat over hele Danmark, „eftersom Vi naadigst
have for godt anset her paa vort Land Amager en Befæst
ning at lade forfærdige, vor Slnbsflaade, Tøjhus, Slottet og
den gamle By, som største Magt paaliggende er, til Defen-
sion og Forsikring". Man ser altsaa, at det første Formaal
var Forsvaret af Kjøbenhavn og dens Havn, men samtidig
fremstod Ønskeligheden af at bebygge den paatænkte Fæst
ning. Kongen lod da et Kort udarbejde over den By, han
*) Kilderne til Kristianshavns Hist. er dels K. D., dels 2 Haand-
skrifter af Resen, det ene trykt i K, D. I II 783— 99, det andet,
mest indeholdende Afskrifter af Brevskaber, begge i Raadstue-
arkivet.
2) K. D. V 30— 31.