261 / 502
Kristianshavns Fremvækst.
251
dertil har der dog altid været Folk, som havde Lyst og
Evne til at anvende noget.
Det var dog ikke stort over 20 Personer, der fik Skøde
paa de 60 Grunde før 1640, men da disse Grunde var saa
store, kunde der alligevel i Løbet af en Snes Aar paa dem
fremstaa ikke saa faa Huse.
Samtidig lod Kongen, som omtalt, arbejde paa Opfyl
dingen; saaledes befalede han 1624 Bønderne i Lenet og
Universitetets Bønder at møde og hjælpe med, naar Høsten
var forbi. 1627 fik Bønderne paa Amager lignende Paabud.
1635 bød Kongen derimod Lensmanden Niels Trolle al
vorlig at tilholde dem, der havde ubebyggede Grunde, at
de lod deres Grunde og Fortov opfylde, at Vandet paa Grund
af deres Forsømmelse ikke gjorde deres Naboer Skade1).
Det gik imidlertid langsomt nok med Bebyggelsen.
7. Juni 1639 befalede Kongen Niels Trolle, at hvis nogen
efter hans Tilsigelse vægrede sig ved inden Aar og Dag at
bebygge sin Grund, skulde Niels Trolle overdrage den til en
anden og ellers ramme alle Midler, hvorved Byen med det
forderligste kunde vorde bebygget, og nogle Dage efter fik
Korfits Ulfeldt Befaling om at lade Byfogden i Kjøbenhavn
ved Retten tiltale de Borgere eller deres Arvinger, der havde
lovet at bygge efter den ældre Afridsning med deres egne
Paategninger, som Niels Trolle skulde fremvise paa Tinge,
og hvis de ikke gjorde det inden Aar og Dag, skulde
Pladserne forundes andre, men hvis da Ingen vilde antage
disse, skulde de første Ihændehavere eller deres Arvinger
eller de, der havde købt Grunde, være forpligtede til at
bygge, hvis de ikke vilde lide Tiltale med Udlæg i deres
Bo for hvad Bygningen kunde koste.
Dette har dog foi’-
modenlig frugtet, og det gælder vel de senere bortskødede
Grunde, naar lignende Paabud udstædtes 23. Dec. 1651 og
24. Nov. 16572).
l) K. D. 1 650. I I I 63. V 69. *) K. D. I 682. I I I 358— 59. V 217, 218, 416.