![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0260.jpg)
252
Øvrighed.
1634 var Byen imidlertid saa bebygget, at den kunde
blive et eget Retsomraade. 4. Juli 1634 beskikkede Kongen
Johan Lavridsen til B y f o g e d med en særegen Instruks,
hvori det bl. a. paalægges ham at forhøre ulle Sager hver
Tirsdag paa Bytinget eller paa det Sted, som Kongens Be
falingsmand havde udvist ham; han skulde holde en klar og
rigtig Tingbog, der hvert Aar skulde indlægges paa Slottet i
Lensmandens Forvaring; skede der Manddrab, skulde han
gøre sig sin yderste Flid for at gribe Drabsmanden; Byens
Tjener skulde han tilholde at have Tilsyn med, at Gader og
Stræder holdtes rene, ligesom han selv skulde have Indseende
dermed, ligesom med at Stenbroen var jevn. Var der Sager,
som han var tvivlraadig at dømme i eller som var saa vigtige,
at han ikke selv trøstede sig til at afsige nogen Dom, skulde
han begære af dem, der var tilforordnede, at de skulde
dømme med ham, og hvis nogen besværede sig over hans og
hans Bisidderes Dom, skulde denne indstævnes for Kongens
Rentemestre og Befalingsmanden paa Slottet. Til Løn skulde
han have 80 Rdl. og en sædvanlig Hofklædning, og By
svenden 34 Rdl. 19. Juli s. A. fik Lensmanden Niels Trolle
Befaling om at udvise et Sted, hvor B y t i n g kunde holdes
og Retten sidde, og forskaffe Byfogden et Sted, hvor Mis
dædere og andre modvillige kunde sættes i F æ n g s e l ; des
uden skulde han forordne en Kæmn e r for Byen og nogle
vederhæftige og forstandige Dannemænd, der skulde dømme
og sidde i Retten, naar vigtige og tvivlagtige Sager fore
faldt. Under samme Dag fik Niels Trolle og Rentemestrene
Befaling til at dømme i de Sager, der var paakendte af By
fogden og appelleredes til en højere Domstol1).
Der var endnu ingen B y s k r i v e r , men 7. Jan. 1636
tilskrev Kongen Niels Trolle, at da der ingen Byskriver var,
hvorover alting gik meget urigtig til i Tingbogen, saa i en,
saa i en anden Maade, skulde han forhøre sig om en Person,
l ) K. D. III 127— 29, 154— 55.