Previous Page  262 / 502 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 262 / 502 Next Page
Page Background

252

Øvrighed.

1634 var Byen imidlertid saa bebygget, at den kunde

blive et eget Retsomraade. 4. Juli 1634 beskikkede Kongen

Johan Lavridsen til B y f o g e d med en særegen Instruks,

hvori det bl. a. paalægges ham at forhøre ulle Sager hver

Tirsdag paa Bytinget eller paa det Sted, som Kongens Be­

falingsmand havde udvist ham; han skulde holde en klar og

rigtig Tingbog, der hvert Aar skulde indlægges paa Slottet i

Lensmandens Forvaring; skede der Manddrab, skulde han

gøre sig sin yderste Flid for at gribe Drabsmanden; Byens

Tjener skulde han tilholde at have Tilsyn med, at Gader og

Stræder holdtes rene, ligesom han selv skulde have Indseende

dermed, ligesom med at Stenbroen var jevn. Var der Sager,

som han var tvivlraadig at dømme i eller som var saa vigtige,

at han ikke selv trøstede sig til at afsige nogen Dom, skulde

han begære af dem, der var tilforordnede, at de skulde

dømme med ham, og hvis nogen besværede sig over hans og

hans Bisidderes Dom, skulde denne indstævnes for Kongens

Rentemestre og Befalingsmanden paa Slottet. Til Løn skulde

han have 80 Rdl. og en sædvanlig Hofklædning, og By­

svenden 34 Rdl. 19. Juli s. A. fik Lensmanden Niels Trolle

Befaling om at udvise et Sted, hvor B y t i n g kunde holdes

og Retten sidde, og forskaffe Byfogden et Sted, hvor Mis­

dædere og andre modvillige kunde sættes i F æ n g s e l ; des­

uden skulde han forordne en Kæmn e r for Byen og nogle

vederhæftige og forstandige Dannemænd, der skulde dømme

og sidde i Retten, naar vigtige og tvivlagtige Sager fore­

faldt. Under samme Dag fik Niels Trolle og Rentemestrene

Befaling til at dømme i de Sager, der var paakendte af By­

fogden og appelleredes til en højere Domstol1).

Der var endnu ingen B y s k r i v e r , men 7. Jan. 1636

tilskrev Kongen Niels Trolle, at da der ingen Byskriver var,

hvorover alting gik meget urigtig til i Tingbogen, saa i en,

saa i en anden Maade, skulde han forhøre sig om en Person,

l ) K. D. III 127— 29, 154— 55.