Previous Page  260 / 502 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 260 / 502 Next Page
Page Background

250

Kristianshavns Fremvækst.

brev af 28. Okt. 1623 (hos Resen) siges, at Kongen i nogle

Aar havde erfaret, at Kjøbenhavn og Kristianshavn ikke

kunde holdes vedlige uden fremmed Hvede, Rug, Mel og

Skibsbrød, „og det for det store Tilløb af Folk og Ind-

vaanere, som til denne By dagligen sker“ , hvorfor han gav

Tilladelse til fri Indførsel heraf.

26.

Avg. 1624 x) udstædte Kongen Befaling til Kjøbe

havns Magistrat, at den skulde tilholde de Borgere, der havde

taget Pladser i Kristianshavn, straks at begynde at bygge

eller ogsaa optage Dom over, om de ikke var pligtige at

gøre dette, og samtidig befaledes 7 Adelsmænd straks at

sætte Bygninger i Værk, da det skede Kongen sønderlig til

Vilje. De 7 Adelsmænd var Breide Rantzou, men da han

imidlertid var død, hans Arvinger, Hr. Anders Bilde, Hr.

Jens Sparre, Falk Lykke, Sigvart Grubbe, Frederik Friis og

Sigvart Bek, og deres Grunde kan for største Delen vises,

ti Anders Bildes gik mellem Torvegade, Strandgade og

Kongensgade, næst op til denne Jens Sparres og paa den

anden Side af Sofiegade, der da gik helt igjennem, Rantzaus.

Sigvart Grubbes var imellem Prinsensgade og Amagergade,

Sigvart Beks var maaske den, som Joakim Bek 1641 fik

Skøde paa, og var den store Grund mellem Kongens-, St.

Anne-, Baadsmandsgade og Overgade. Frederik Frises kendes

ikke, mem Falk Lykkes ses nedenfor S. 258 at være Børnehuset,

der siges at skulle have tilhørt Kaj Lykke 2). Frederik Friis

har formodenlig ikke kunnet forrnaa at faa nogen Grund op­

fyldt og har derfor ikke faaet Skøde. Det er mærkeligt at

se saa mange Adelsmænd deltage i et saadant Foretagende,

men Kristianshavns Anlæg var et patriotisk Foretagende, og

1) K. 1). V 68—69. 2) Det er nemlig vistnok en Forveksling, at

det har været Kaj Lykkes Gaard, idet man alene har vidst, at

den engang har tilhørt en af Navnet Lykke. Allerede inden

Kaj Lykkes Fald ejede Kongen Gaarden, ti 3. Novbr. 1657

nævnea Kongens Tugthus her (K. D. III 473).