260 / 502
250
Kristianshavns Fremvækst.
brev af 28. Okt. 1623 (hos Resen) siges, at Kongen i nogle
Aar havde erfaret, at Kjøbenhavn og Kristianshavn ikke
kunde holdes vedlige uden fremmed Hvede, Rug, Mel og
Skibsbrød, „og det for det store Tilløb af Folk og Ind-
vaanere, som til denne By dagligen sker“ , hvorfor han gav
Tilladelse til fri Indførsel heraf.
26.
Avg. 1624 x) udstædte Kongen Befaling til Kjøbe
havns Magistrat, at den skulde tilholde de Borgere, der havde
taget Pladser i Kristianshavn, straks at begynde at bygge
eller ogsaa optage Dom over, om de ikke var pligtige at
gøre dette, og samtidig befaledes 7 Adelsmænd straks at
sætte Bygninger i Værk, da det skede Kongen sønderlig til
Vilje. De 7 Adelsmænd var Breide Rantzou, men da han
imidlertid var død, hans Arvinger, Hr. Anders Bilde, Hr.
Jens Sparre, Falk Lykke, Sigvart Grubbe, Frederik Friis og
Sigvart Bek, og deres Grunde kan for største Delen vises,
ti Anders Bildes gik mellem Torvegade, Strandgade og
Kongensgade, næst op til denne Jens Sparres og paa den
anden Side af Sofiegade, der da gik helt igjennem, Rantzaus.
Sigvart Grubbes var imellem Prinsensgade og Amagergade,
Sigvart Beks var maaske den, som Joakim Bek 1641 fik
Skøde paa, og var den store Grund mellem Kongens-, St.
Anne-, Baadsmandsgade og Overgade. Frederik Frises kendes
ikke, mem Falk Lykkes ses nedenfor S. 258 at være Børnehuset,
der siges at skulle have tilhørt Kaj Lykke 2). Frederik Friis
har formodenlig ikke kunnet forrnaa at faa nogen Grund op
fyldt og har derfor ikke faaet Skøde. Det er mærkeligt at
se saa mange Adelsmænd deltage i et saadant Foretagende,
men Kristianshavns Anlæg var et patriotisk Foretagende, og
1) K. 1). V 68—69. 2) Det er nemlig vistnok en Forveksling, at
det har været Kaj Lykkes Gaard, idet man alene har vidst, at
den engang har tilhørt en af Navnet Lykke. Allerede inden
Kaj Lykkes Fald ejede Kongen Gaarden, ti 3. Novbr. 1657
nævnea Kongens Tugthus her (K. D. III 473).