256 / 502
246
Daglønnere.
Daglønnere. Det hedder i den Anledning: „Eftersom Aar
efter andet hid til Byen ankommer mange fremmede Folk,
som ikke har Pas eller Bevisning om deres Idræt og Ilerkom
og hver efter sin Lejlighed og gode Tykke foruden Øvrigheds
Forlov og Vidskab søger hemlig Losering og Herberg inden
og uden Portene udi Yinkel og Vraaer, hvor dem bedst be
kvemmes, og naar de siden opsøges eller anmodes om deres
Yilkaar at vide, undskylde de dem en Part at have været
Fiskerkarle, en Del aftakkede Baadsmænd eller tjenesteløse
Folk, og i andre Maader dem erklærer, og siden fører her i
Byen et letfærdigt og løsagtigt Levned, Gud til Fortørnelse
og Mennesker til Forargelse. Naar da nogle ærlige Folk har
Pligtsfolk udi Arbejde behov, forbinde de dem tilsammen,
hvor høj og stor Dagløn de vil have, og saaledes med deres
skalkagtige Paafund intet vil gøre, uden dem gives to- eller
tredobbelt Løn og fast mere, end de kunde fortjene.
Vil
man og vide, hvorfra de er komne og hvor længe de her i
Byen været har, lyver de Folkene for og siger sig at have
arbejdet her mange Aar, skattet og skyldet og befindes dog
aleneste idel Bedragere, og førend en Part endda vil arbejde,
gange de heller med stærke og føre Lemmer uforskammet
for Døre og betler, en Part og avler Horebørn, som i lige
Maade holdes af Forældrene til Betleri og saaledes opfylder
Byen med en utallig Hob Prakkere, som sent eller langsomt
kunne bortdrives". Heraf ses, at de tidligere Bestemmelser
ikke paa nogen Maade havde baaret Frugt1).
1) K. D. II 595— 604, 758.