357 / 502
Bryggervangen.
347
har fæstet den for en ogsaa da for ubetydelig anset Afgift
(4 Rdl. 1 Mk.) som en Del af deres Vederlag for Arbejde i
Byens Tjeneste. Afgiften har formodenlig været sat saa
ledes, forat ogsaa denne,; Mark kunde deltage i den lille
aarlige Afgift til Kronen af Serridslev M arkx).
Det har været til stor Fortræd for Byen, at det op
rindelige Fæstebrev ikke er t i l 2), ti efterat de Arbejder baade
med Renovation og Ægt var ophørte, som var Anledning til,
at Vognmændene fik Marken i Fæste, skulde man' synes, at
Jorderne maatte være faldne tilbage til Byen eller dog at
Byen kunde fordre en tidsvarende Afgift. I en Strid om
Vognmandsmarken 1819 blev det juridiske Fakultet raad-
spurgt, og dette afgav den Kendelse, at Vognmændene havde
en Underejendomsret og at Magistraten ikke kunde for
høje Afgiften. Herved blev man længe staaende; men ligesaa
vel, som man har kunnet fratage Magistraten og de oven
nævnte Embedsmænd deres Jord; idet de dog fik Vederlag i
fast Lønning, maatte man ogsaa have kunnet inddrage Vogn
mændenes Jord, da deres Arbejde i Byens Tjeneste op
hørte, hvilket først skede, da Vognmandslavet ophævedes.
I Vognmandsmarken havde Byfogden og Byski’iveren ogsaa
deres Embedsjord 3).
1682 siges det, at Marken var aarlig i Brug for Eng
bundens Skyld, men Agerjorden var ikke tjenlig til aarlig
Sædejord4). Den var da ansat til 26 Tdr. 6 Skpr. Hartkorn.
B o r g e r v a n g e n , nu Bryggervangen, strakte sig mellem
Lyngbyvejen og Strandvejen paa den ene og Fælleden og
Vognmandsmarken paa den anden Led. 26. Feb. 1641 ud-
stædte Magistraten forskellige Bestemmelser for de Interes
senter, der aarlig havde lejet Vangen, hvoraf man ser, at
det allerede førend den Tid havde været Bryggerne, der
*) Se første Del S. 108. 2) Ogsaa et andet Dokument fra 1539,
der her vilde have været af Vigtighed, er ikke mere til, K.
D. I 386, men det er formodenlig urigtig registreret og slet ikke
fra det nævnte Aar. 3) Tredie Del S. 253. 4) K. D. I 777.