358 / 502
348
Ryvangen.
havde dyrket den. Forat hindre forskellige Misbrug bestemte
Magistraten saaledes, at enhver, der havde fæstet Jord her,
skulde yde 1 Rdl. i Jordskyld til Byen til Mikkelsdag eller
naar Interessenterne holdt det sidste Stævne; betalte han ikke,
stod det Oldermanden og Byens Kæmner frit for at fæste
Jorden til en anden. Digerne og Grøfterne omkring Borger-
vangen skulde 2 Gange om Aaret færdiggøres, om Foraaret
skulde de „gabelukkes“ ; var de ikke vedligeholdte, skulde
den forsømmelige bøde 1 Mrk. for hver Ager; var de ikke i
Stand til Pinse, skulde der bødes tredobbet. Alle de Danne-
mænd, der havde fæstet Jorder her, skulde være Oldermanden
hørige og lydige og møde ved Klokkeslet, naar de blev tilsagte
enten til Lavsstevne eller paa andre Maader; den, der kom
for sent, skulde bøde 4 Sk., blev han helt borte, 2 Mrk.
Man maatte ikke fæste sin Jord bort til andre, hvad enten
disse var i Lavet eller udenfor. Hvis nogen beklagede sig
over, at hans Rensbroder1) havde pløjet ham for nær,
skulde Oldermanden udnævne 2 Mænd, der skulde syne
Jorden, og den skyldige skulde straffes efter 4 Mænds
Kendelse. Ingen maatte fordriste sig til at indsætte i Tøjr
Heste, Stude, Kør eller andet Kvæg fra den Tid Jorden var
tilsaat og til Kornet var indhøstet, under en Bøde af 1 Mrk.
til Byen og Lavet og 1 Mrk. til de Fattige. De 40 Interes
senter underskrev denne Vedtægt, der endnu var i Kraft
100 Aar efter2). Navnet Borgervang gik efterhaanden over
til Bryggervang, og nævnes som saadan 1682.
I Aaret 1621 forøgedes Bymarken mod nord, idet Kongen
da overdrog Staden R y v a n g e n i Mageskifte for Kalve
haven, herom senere. Ryvangen var en Del af Gentofte
Mark, der laa norden for Afløbet af Rørsøen, som hidtil
havde udgjort Bymarkens Grænse. Ved Gamle Vartov var
dette Afløb opdæmmet i 3 Fiskedamme, der laa i Retning
*) Den hvis Agerren stødte op til hans.
2) Stadens Jordebog
1746.