363 / 502
S. Jørgens Mark.
353
Sagen til Biskoppens Voldgift 16. Sept. 1716 og den
er formodenlig endt med, at Tuborg henlagdes under
Gentofte Sogn.
I Stadens Jordebog 1746 siges det udtrykkelig, at Tuborg
var frikøbt. Tuborg er nemlig ikke bortfæstet af Stadens
Kæmner, men solgt af Magistraten, og da Ejeren Hans Henrik
Vogt døde 1756, frygtede Arvingerne for, at noget af Jorden
igen kunde lægges ind under Ryvangen, hvorfor man tog et
Fæste af Magistraten 16. Maj 1757 og foretrak at give 4 Rdl.
i aarlig Afgift og 4 Rdl. i Indfæstning fremfor at have en
tvivlsom Ejendomsret. Ogsaa ved denne Lejlighed omtales
det følgelig i Dokumenterne, at Tuborg ligger i Ryvangen.
Uagtet nærværende Udvikling af Tuborgs Forhold maatte
blive temlig lang, saa har den dog ikke liden Interesse ved at
vise Ryvangens Udstrækning og en af Kjøbenhavns mange
Enklavers Opkomst. Tuborg skrives altid i ældre Tid Tue
borg, hvilket maa læses i 3 Stavelser og altsaa kommer
af Ordet Tue (Jo rd tue, Myretue og desl.)x).
De andre
Steder, der nævnes som liggende i Ryvangen, var Nr. 147
i Jordebogen fra 1746, hvor der berettes, at Krykkehuset
1698 var en Jordhytte, som tilligemed en Kaalliave var for
undt Ledevogteren fri for Jordskyld. Ryvangehus laa lige
sønden op til Tuborg.
Til Byens gamle Ejendomme hørte S. J ø r g e n s M a r k
udenfor S. Jørgens Sø, der tilhørte S. Jørgens Hospital og
som Kristian IV 1621 afkøbte Helligaands Hospital. Her
indrettede han Ladegaarden og dens M ark2), hvorved Byen
tabte et betydeligt Omraade, til stor Skade for den, selv
om den da ikke havde nogen ligefrem Indtægt deraf, der
ved at en fremmed Jurisdiktion skar sig ind som en Kile
midt i dens Jorder.
1) Det ovenfor nævnte Tubbethorp afledes derimod af Mandsnavnet
Tupi.
2) Første Del
S.
189, Tredie Del S. 54.
23