Previous Page  369 / 502 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 369 / 502 Next Page
Page Background

Dyrehaven udenfor Rosenborg.

359

Fra Nørreport udgik en Vej, den senere Farimagsvej,

<ler imellem Sortedamssø og Voldene førte til Østerbro; hvad

der laa norden for den, var væsenlig Borgernes Haver og

sønden for den var de af Kongen købte Grunde. F ra Rosen­

borg førte en Vej over Stadsgraven og som ogsaa gik til

Østerbro og var Kongens Vej til Fredriksborg. Imellem

disse Veje blev et Stykke indhegnet til en kgl. Dy r e h a v e .

1632 fik David Urtegaardsmand et kgl. Skøde paa en

Jord, som Marcus Viblitz havde bebot, fra den nederste Kant

af Graven langs Gaden ind ad Byen til 338 Al. 3 Kv., fra

Gaden og til Plankeværket 90 Al. b red t1). Denne Marcus

Viblitzes Have kendes nu fra Kæmnerens Jordebog 16202)

som en Have, der da betalte Jordskyld til Byen og betegnes

som liggende næst op til Graven ved kgl. Majestæts Have.

Den begge Steder omtalte Grav er sikkert Afløbet af Sorte­

damssø og Gaden ind ad Byen til er Farimagsvej.

At

Kongen har udstædt Skøde paa denne Have, der dog sikkert

var Byens, er formodenlig en Følge af en allerede da ind-

traadt Usikkerhed om Ejendomsretten.

1639 fik David

Urtegaardsmand en anden Grund, der stødte op til den

forrige og laa mellem den og en Grøft udenfor Rosenborg;

omtrent 240 Alen blev Davids Grund saaledes forøget ind

ad Byen ti l 3).

1646 fik han endnu en Plads af samme

Bredde, 266 Alen lang, saa han i det hele havde en Grund

langs Afløbet af Søen af 596 Alens Længde og 338 Alens

Bredde, der betegnes i det sidste Skøde som liggende uden­

for , de 2 første Bolværker næst indtil Vaskerhuset ved

Rosenborg og som en Del af d e n g a m l e D y r e h a v e 4).

1647 fik Søren Jensen, Forvalter over Island, Skøde

paa en Jord i den gamle Dyrehave op til den sidste Grund,

som David fik, og 450 Alen lang, den laa imellem Lande­

vejen fra Nørreport til Vartov (Farimagsvej) og Vejen fra

») K. D. III 110. 2) K. D. I 624. 3) K. D. III 194—95. 4) K.

D. III 263: