373 / 502
Raadhuaet.
363
Gammeltorv have et pynteligere Udseende, idet Kongen ved
samme Lejlighed paabød, at Brønden skiilde flyttes til et
belejligere Sted midt paa Pladsen, „saa at Alting maa og
kan blive skikket og lavet udi en god Ordning Byen og den
ganske Gemen til en Prydelse og endelig ikke til en ringe Genet
og Fordel. “ Da Kongen nok kunde tænke, at Byen ikke
kunde bære denne Bekostning med sin sædvanlige Byskat,
da skulde Borgerskabet, hver efter sin Evne og Formue,
taxeres til at udgive en Skat af 5000 Rdl., hvortil Ud
giften omtrent vilde beløbe sig. 6 Borgere skulde senere
tilforordnes at være tilstede, naar der skulde aflægges Regn
skab for Pengenes Anvendelse, forat mgen „uden billig given
Aarsag formedelst samme Kontribution og udgivne Penge
skulde komme udi nogen Suspition eller Fordagt“ (Mis
tanke).
Det gjorte Overslag var imidlertid for lidet. 10. April
1608x) befalede Kongen, da der endnu behøvedes en anselig
Sum Penge saavel til Befæstningen som til Bygningen paa Raad
huset og Posten paa Gammeltorv, at der skulde udskrives en
ny Skat paa 5000 Rdl., saaledes at der skulde udtages 2
Mænd af hvert Kvarter, der skulde taxere Borgerskabet,
Magistraten iberegnet, ligesom alle andre, saavel Gejstlige
som Verdslige, der ejede Huse i Staden, samt Fremmede og
Udlændinge, der Aar ud og Aar ind brugte deres Haand-
tering. Ej heller denne Skat slog til, ti 18. Avg. 1609 2)
udstædte Magistraten et Gældsbrev til Kongen paa 1000 Rdl.,
som han havde forstrakt Byen med til Arbejdet paa ,,Raad
huset, Vandposten, Skanser, Grøfter, Dæmninger, Broer, Veje
og anden adskillig Bygning inden og uden Bys,“ der ikke
kunde fuldfærdiges med de Skatter, som var udgivne dertil.
Dette Laan, der kun var paa et Aar, er den eneste Hjælp,
Kongen ydede til Indretningen af det ny Raadhus, hvilket
altsaa med stor Uret har faaet Navn af Kristian den Fjerdes.
!) K. D. V 18.
a) K. D. I 579—80.