372 / 502
362
Ra adhuset.
kom i privat Eje, kom de paany ind under Byen og kom
senere i Kristian V’s Tid til at yde Jordskyld til Byen if.
Reskr. af 5. Nov. 1674, ifølge hvilket alle af private ejede
Grunde udenfor Portene skulde yde Jordskyld til Staden, hvad
enten de havde faaet Skøde af Kongen eller var bortfæstede
af Byen.
Kommunens vigtigste Ejendom indenfor Portene var
R a a d h u s e t , der adskilte Gammeltorv fra nuv. Nytorv,
saaledes at Springvandet laa lige for Hovedindgangen. Til
dette Raadhus, der allerede laa her 1485, hørte hele den
Grund, hvor Nytorv nu er, og her var bygget Boliger for
Stadens Tjenere, foruden at her var Materialgaard og Stald-
g a a rd 1).
1 Begyndelsen af det 17. Aarh. blev der fore
taget store Forandringer med Raadhuset, saa dette og dets
Omgivelser kunde blive en Prydelse for Staden, men i det hele
forblev selve Raadhusets indre Indretning vistnok den samme
som hidtil, hvilket ogsaa ses af, at de Trappesten, som Borg
mester Hans Bogbinder lod lægge ved Indgangen 1505,
endnu laa her 16702).
Det var Kristian IV, der selv gav Stødet til denne For
andring med Raadhuset og dets Omgivelser. „Eftersom vi
forskrevne vor Købsted Kjøbenhavn som en af de fornemste
Hovedsteder her udi Riget til en Ornat og Beprydelse og
dens menige Borgere og Indvaanere til Gavn og Gode naadigst
have betænkt og for raadeligt anset, at de Huse og Vaaninger,
som staå sønden næst op til Raadhuset der sammesteds ind
til alle tre Gader, aldeles udi Grunden blive nedbrudte og
at Pladsen bliver ryddeliggj'ort, det gamle Torv dermed at
forvide og rundt omkring Raadhuset at gøre udi et, saa-
velsom og Raadhuset paa samme søndre Side igen at lade op-
pudse og med sirlig Bygning at forfærdige, som det sig
bør,“ saaledes lød Kongens Befaling til Magistraten 1 Dec.
16063). I Forbindelse med denne Oppudsning skulde ogsaa
1) Se Første
Del
S.
95—97.
2) Smstd S.
96.
3) K. D. V.
7—8.