368 / 502
358
De Jorder, som Kristian XV. købte 1606.
indskaaret af Stranden paa mange Steder og ikke saa stort
som nu, men alligevel af en Størrelse som en lille Iioved-
gaards Areal, omtrent 3—400 Tdr. Land.
Forat undgaa at betale den aarlige Jordskyld af Haverne
gav Kongen Byen 300 Daler, der skulde udsættes paa Rente, der
ikke maatte anvendes uden til Byens Gavn og Bedste. I
samme Sum blev Breide Rantzovs Have norden for Sejlliuset
eller omtrent Charlottenborg frikøbt for Jordskyld1). Derved
blev imidlertid følgelig ikke Jorderne, skilte fra Byen, ti
Kongen traadte i samme Forhold til denne som de Borgere,
af hvem han havde købt Jorderne, og godkendte ved at kapi
talisere Jordskylden, at Jorderne var Byens og at de hørte
ind under dens Retsomraade. Derfor var det et Overgreb
mod Byens Dominium, naar Kalvehaven i Slutningen af det
17. Aarh. lagdes ind under Kjøbenhavns Rytterdistrikt og
saaledes var Landdistrikt til vore Dage; med
Bamme
Ret
kunde Rosenborg, Kjøbenhavns Slot og Gammelholm have
været gjorte til udenbys Distrikt.
En Del af disse Jorder brugte Kongen til Anlæg af
Rosenborg og dens Have; en anden større Strækning brugtes
til derpaa at opføre Nyboder, S. Anna Rotunda, Kastellet.
Amalienborg blev længer hen i Tiden anlagt paa en af de
Grunde, som Kongen havde bortskødet til Anlæg af det
islandske Kompagnis Reberbane, men som blev afkøbt
Kompagniet igen. De private Grunde i Gotersgade, Store
Kongensgade, Borgergade, Adelgade er alle bortskødede af
Kongen, og de ny Yolde fra den gamle Nørreport til Ka
stellet opførte paa Kongens Grund, uden at Byen behøvede
at afgive af sin Jord dertil, i alle Fald kun højst ubetydeligt
mellem Nørreport og Gotersgade. Udenfor Yoldene ser vi
ogsaa, at Kongen siden bortsolgte Grunde, dog ikke nærmest
Sortedamssø, hvor der fandtes Haver og Yænger, hvis Brugere
alene havde Magistratens Fæstebreve.
l ) K. D. I 562—63, 566—67.