365 / 502
Kalvehaven.
355
Leje, dog maatte den ikke lejes ud paa længre Tid end
5 Aar. I Vognmændenes Lavsskraa 1510 bestemmes Taxten
for at age et Læs Hø eller Korn fra Kalvehaven til 6 S k .*)
Skønt Magistraten 1580 havde søgt at hindre Kalve
havens Afstaaelse fra Byen, saa kom der 40 Aar senere en
Lysthavende, som man ikke kunde vægre sig ved at over
lade den til. Kristian IV ønskede at have fri Brug af Søerne
til Byens Befæstning og tilbød at give Godtgørelse derfor,
hvorfor Borgerskabet 14. April 1619 indvilligede heri ved
en skriftlig Fuldmagt til Magistraten; i denne nævnes „den
Sø ved S. Jørgen med Kalvehaven." 1. Jan. 1621 gav Magi
straten Kongen Skøde herpaa, efterat den allerede nogen
Tid i Forvejen havde ladet Kongen komme i virkelig Be
siddelse i det mindste af en Del deraf, nemlig den Del,
der laa nærmest S. Jørgens Sø, paa hvilken Sø han havde faaet
Skøde 15. April 1619. I dette ny Skøde hedder det, at
Kongen „nu naadigst af os paa Byens Vegne har ladet be
gære hvis Jord og Ejendom udi Kalvehaven her for Byen,
saa vidt vi paa Byens Vegne endnu derudi har og ikke allerede
til kgl. Majestæt og Kronen er afstaaet og afhændet,“ hvor
imod Kongen havde gjort Byen Fyldest i Gentofte Mark
Den Del af Gentofte Mark, som Byen fik i Mageskifte, var
Ryvangen (se S. 348), paa hvilken Byen lod foretage en
Opmaaling 12. Marts 1622; det siges ved denne Lejlighed,
at Ryvangen blev givet til Vederlag for Byens Kalvehave og et
Stykke Jord mellem Solbjerg Mark og S. Jørgen2), hvoraf
det fremgaar, at S. Jørgens Mark har været indesluttet af
Kjøbenhavns Mark ogsaa mod Vest3).
Da senere S. Jørgens Sø blev opdæmmet, kom en stor
Del af Kalvehaven under Vand, hvorved denne meget ind
skrænkedes, men endnu 1728 bortskødede Kongen Dele af
den nuv. Banegaards G rund4), hvilket fremkaldte Indsigelser
J) K.
D. II 394, 398—99, 405—06, 570. 2) Et andet Sted
(K.
D.
IV 773) siges sidstnævnte Mark at ligge nedenfor Solbjerg.
3) K.
D. I 594, 597, 632, 636. II 646—47.
4) K.
D. I 796—97.
23*