371 / 502
Haverne ved Sortedamssø.
361
med mere af Byens Mark en Tid brugtes til en Dyrehave,
saa havde dog Byen ingen Godtgørelse faaet derfor, hvor
for Jorden igen var udlagt til Byens Fælled som tilforn, da
Byens Mark og Fælled dog meget blev formindsket med
S. Anne Boders Bygning, med Ny Vartov og andet mere og
derfor ikke kunde taale, at der fratoges den mere. Man
bad derfor Kongen om, at de omtalte Stykker igen maatte
udlægges til Byens Fælled og at den Bevilling, David og
Iver Ravn mulig havde faaet efter deres vrange Beretning,
maatte kasseres, ligesom det i Fremtiden ikke maatte tillades
nogen at tiltage sig af Byens Jorder uden Magistratens
Tilladelse1)-
Begæringen blev vistnok for en Del efterkommet, da
Kongen ikke har fundet nogen 'retfærdig Adkomst til alle de
omhandlede Jorder, ti paa en Grundtegning fra 1651 over
Haver mellem Byen og Sortedamssø har Mette Iver Ravns
vel en Jord ved Afløbet af Søen og David Kønig Urtegaards-
mand en anden noget d e rfra , men disse Jorder har de
sikkert fæstet af Byen, ligesom der ikke findes noget kgl.
Skøde paa de nærmeste Haver.
Den første Have, som
David fik og som tidligere havde tilhørt Marcus Viblitz, findes
dog ikke i Jordebogen fra 1633.
I Aarene 1650— 53 blev der udstædt kgl. Skøder paa
en stor Mængde Havegrunde ved den østlige Ende af Sorte-
damssøen.
Fredrik III lod nemlig sine Ejendomme her
gennemskære af Gader og udlagde regelmæssige Firkanter
mellem disse til Køberne. Hovedvejen fra Byen mod nord
fik Navn af Helsingørsgade, parallel med denne laa mod
vest Jyllandsgade, mod øst Sælandsgade, Pallemaillen, Skaanes-
gade og Sundgade, fra øst til vest gik Strandgade og Sø
gade. Det ses, at Kongen altsaa indtil da bl. a. havde ejet
omtrent hele den senere Classens Have og hvad der laa
mellem denne og Kastellet, men idet dissse Haver nu igen
!) K. D. IV 788—89.