364 / 502
354
Kalvehaven.
Indenfor Vester Fælled laa K a l v e h a v e n langs Stranden
hen imod Vesterport og paa den anden Side imellem S. Jørgens
Sø og henimod Voldene, dog laa der sikkert Haver, der til
hørte Borgerne, nærmest udenfor Voldene og som ikke var
Dele af Kalvehaven. I Kæmnerens Instrux 1. Maj 1620 om
tales blandt Forandringer, der var foregaaede siden 1581*):
„Er og Kalvehavens Jord og Eng, sønden ud med Peblinge
søs Dæmning, af hvilken Borgerskabet aarlig gav Byen 24 Daler
til Jordleje, forandret og under et inddiget med S. Jørgens Sø,
som tilforn efter gamle Breve laa til Raadstuen.“ Man mindes,
at dengang var S. Jørgens Sø ikke opdæmmet og at derfor
en stor Jordstrækning laa sønden op til Peblingesøens Dæmning
eller som vi nu kalder den, Ladegaardsvejen; Søen selv var
kun en lille Dam i den Ende, der var nærmest ved Gamle
Kongevej; derved kunde hele Strækningen fra Ladegaards
vejen til Stranden blive som en sammenhængende J o r d ;
hvad der laa vesten for Søen eller Aaløbet var derimod ikke
Dele af Kalvehaven, men hørte til S. Jørgens M ark2). Lige
som Kalvehaven mod vest altsaa begrænsedes af S. Jørgens
Sø, saaledes var Søens Afløb, der overskar Gamle Kongevej,
sikkert lige til Stranden hele Vejen Kalvehavens Grænse,
hvilket med Sikkerhed kan ses af de Skøder, der senere hen
udstædtes af Kristian IV og Fredrik I I I 3).
1580
ankede Borgerskabet over, at Kalvehaven uden
Borgernes Bevilling var indtaget af Magistraten, men denne
svarede, at det var sket, fordi den frygtede, at Kalvehaven skulde
komme fra Byen i en fremmed Mands Værge, og tilbød at
give Jordskyld deraf, hvis den maatte vedblive at beholde
den. Kongen bestemte 5. April 1581, at Byens Kæmner
skulde leje den bort til den, der vilde give højest aarlig
*) K. D. I 597.
s) Tredie Del S. 143.
13) Naar jeg tidligere
(Første Del S. 7) har ment, at den Grund, hvor Mikkel Vibes
Kro (se foran S. 336) blev anlagt, var Del af Kalvehaven,
da er det urigtigt, ti Kongen bortskøder ikke Grunden, men
giver kun Privilegium paa at oprette Kro der.