360 / 502
350
Tuborg.
hvis Forraancl kaldtes Oldermand, var vistnok Bryggere.
Indkomsten af Ryvangen var henlagt til Magistratens Løn.
I Ryvangen ligger som omtalt S t o r e T u b o r g s Jorder,
der hører under Amtet, hvorfor man maatte antage, at
det allerede var en særskilt Ejendom, førend Ryvangen
lagdes til Kjøbenhavn, ja man har endog været tilbøjelig til
at tro, at det i Biskoppens Jordebog c. 1370 i Sokkelunds
Herred forekommende Tubbethorp og Tubbethorp fang netop
var Tuborg. Da vi imidlertid aldrig finder Tuborg nævnt
uden med et ringe Jordtilliggende, medens Fang betyder en
større Mark, saa er det aabenbart, at det paa et andet Sted
i samme Jordebog forekommende Tuberop2) er netop det
samme som Tubbethorp, hvorfor der ogsaa i Henseende til
Navnet maatte være den største Sandsynlighed; dette Tu
berop laa i Værløse Sogn, men vi oplyses af samme Jorde
bog om, at Værløse netop i ældre Tid laa i Sokkelunds
Herred. Af en Trætte mellem Sognepræsten i Gentofte Mag.
Fredrik Plum og Præsten ved Trinitatis Kirke om, hvilken
Kirke Beboerne af Tuborg skulde søge, oplyses man om
hvor gammel Tuborg er. 20. Dec. 1700 lod Mag. Plum tage
et Tingsvidne paa Kjøbenhavns Birketing i Ballerup om, at
Ryvangen laa i Gentofte Sogn. Han bavde indstævnet Sjeur
Lars Andersen og Peder Jensen, der begge bode i Ryvang,
men som ikke mødte. Det oplystes da, at for omtrent 56
eller 57 Aar siden blev Byvangen lagt fra Gentofte By til
Kjøbenhavns Bryggerlav
■,
og da Gentofte Mænd beklagede
sig herover, blev deres Landgilde nedsat med 2 Tdr. Havre,
saa at hver nu kun gav 1 Td. Havre. Saalænge der havde
været Huse i samme Vang, havde Beboerne altid søgt Gentofte
Kirke, havde der brugt Alterens Sakramente og ladet deres
døde begrave paa Gentofte Kirkegaard, indtil for nogle Aarstid
') S. R. D. VII 45, 58. 2) S. R. D. VII 59. Hvorledes Endelsen
thorp allerede i det 13. Aarh. i Udtalen var gaaet over til
nip, ses i „Blandinger14 udg. af Univ. Jub. danske Samfund
S. 72.