145 / 702
efter deres Ordrer punctuellement kan blive iværksat, alt til videre Ulykke
a t forekomme“ 29).
Det gjaldt ganske vist om a t faa reparere t og fornyet Brandvæsenets
Slukningsmateriel; men forinden maa tte de dertil nødvendige Penge
skaffes tilveje; der maa tte derfor først tænkes paa Lygte- og Sprø jte
ska tten , der jo i mange Aar havde været den økonomiske Basis for
Brandvæsenet.
Allerede kort før Branden var det blevet bes lu tte t a t forøge de Midler,
hvoraf Brandvæsenet underholdtes. Direktøren for Brand- og Vand
væsenet havde sidst i April 1728 foreslaaet en Forhøjelse af Lygte- og
Sprø jteska tten ; Forslaget motiveredes med, a t Enken efter Vicebrand-
direktør Romer skulde have nogen Pension, a t Na tmanden i Følge
kongelig Befaling af 30. April 1695 skulde have' 200 Rdlr. aarlig (se
foran S. 74), „a t Sprøjternes Antal er forøget og skal have kostet 700
Rd lr.“ , foruden a t „anselige Penge til den aarlige Repara tion og Ved
ligeholdelse udfordres“ ; desuden var der 1711 blevet tillagt Vicebrand-
direktøren en aarlig Gage paa 300 Rdlr. af Kassen (se foran S. 86);
ogsaa Udgifterne til Lygterne va r steget, idet der nu va r „156 Lamper
flere end tilforn, som alene skal beløbe sig aarlig til næsten 550 R d l r . ;
ligeledes er i S tedet for Træpæle bekostet 400 Jernarme , -stænger og
-buer, som paa Husene findes anslagne og skal have kostet Kassen
16—1700 Rd lr.“ Man ønskede af disse Grunde Ska tten forhøjet fra
5500 til 6000 Rdlr. aarlig. Midt i August s. A. bevilgedes Andragendet
ved Skrivelser til Direktøren for Brand- og Vandvæsenet og til Køben
havns Magistrat; Forhøjelsen skulde træde i Kra ft fra førstkommende
Mikkelsdag og skulde tilvejebringes ved, a t der betaltes en Skat af
„3 Mk. aarlig af de største Gaarde, af de middelmaadigste 28 Sk. og af
de ringeste Huse 4 Sk. mere, end tilforn er sva re t“ 30).
Imidlertid kom denne Forhøjelse paa Grund af den store Brand ikke
til a t virke. Lygte- og Sprø jteskatten, der forfaldt til Betaling i S lu t
ningen af September (Mikkelsdag), naaede ikke a t blive indkræve t af
Rodemestrene før Branden ; ved denne gik desuden de indkomne Tav le
penge og Beløbene i Kirkeblokkene tab t. Efter Branden kunde man
naturligvis ikke forlange a t faa de Skattebeløb, der var paalignet de Huse,
128