KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

ternes Postering, Folks Gods’ Redning“ . Ja , der var endog dem, der

„ved selvtagen Autorite t og derunder førende Kommando, ja endog vel

som oftest ved Haandgerning saasom formedelst Stokkeprygl og Slag,

konfunderer Brandfolkene“ . Man maa tte derfor indskærpe 1689-Brand-

ordningens Bestemmelser i saa Henseende: „Ingen, hvo det og maa tte

være og ikke dertil er beskikket, maa understaa sig enten til Hest eller

Fods a t indfinde sig ved paakommende Ildsvaade indenfor den derved

posterede Vagt, mindre samme Sted anmasse sig ringeste Kommando,

saafremt han eller de ikke derfor efter Klage vil vide sig tilre tte sa t“ .

Kun Københavns Kommandan t og Admiralen (eller deres Stedfor

trædere) maa tte være til Stede, da de skulde raadslaa med B rand

væsenet om eventuel Assistance fra Militæret.

De Bødestraffe for Brandofficerer og Brandfolk, der var fastsa t i

1724 (se foran S. 95flg.), blev forhøjet, og Brandofficererne skulde efter

Forseelsens Beskaffenhed kunne sættes i Arrest, ligesom de menige

Brandfolk skulde kunne sættes i Arrest paa Vand og Brød eller straffes

med a t bære den spanske Kappe, altsammen „paa det a t Brandfolkene

med des bedre Nidkærhed og skyldig Lydighed kunde vide ved p a a

kommende Ildebrand, Mønstring, den aarlige Visitation og i andre dem

paaliggende Forretninger a t bevise deres Pligt og ædruelige Forho ld“ .

Af de saakaldte Reserver i Brandkorpset, der omfattede alle, baade

udenlandske og danske, Tømrer- og Murersvende, der arbejdede i

København, havde en Del hidtil vist sig uvillige og forsømmelige, naa r

det g jaldt a t møde frem ved Ildebrand. De skulde „være pligtige, saa-

snart Ild optændes, og derom bliver gjort Anskrig, det være sig Dag eller

Nat, a t forføje sig paa den for Reserverne anviste Samlingsplads med

deres Økser, Hamre og Brækstænger og aldeles ingen a t tilbageblive,

om de end stod i Vores eller ande t publiqve Arbejde, saavel som om

sider efter Anvisning troligen forrette ved Ilden, hvis dem enten af

de kommitterede udi Brandsessionen og ved Brandvæsenet eller deres

Officerer vorder befalet.“ Udeblivelse kostede 2 Rdlr. i Bøde pr. Gang;

men skete den med Forsæt og af Modvilje, maa tte Overtræderen ikke

faa Arbejde hos nogen Mester i Staden. Hele Bestemmelsen g jaldt dog

kun for Svende, der var i Arbejde inden for Voldene.

134