KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

I sørgelig Erindring om de nærmere Omstændigheder ved den store

Brands Opstaaen understreges det, a t „ingen maa fortie nogen Ild;

men saasnart noget formærkes eller paatvivles, skal der straks gøres

Alarm. Skulde Beboeren af samme Hus, hvor Ilden optændes, den for-

dølge og selv vilde se a t læske, og det hænder sig — det Gud naadelig

afvende! — a t Ilden ved Fordølgning tog Overhaand, skal samme

Hus’ Beboer paa skarpeste Maade anses med Mulkt“ , nemlig 10 Rdlr.

for en Skorstensbrand og 20 Rdlr. eller anden Straf for Ild i et Hus,

„fordi han ikke straks har angivet Ilden for Brandmajoren, hvorhen

straks Bud skal sendes. Skulde det og tildrage sig, a t en Fremmed

angav den fordølgende Ild til Brandmajoren, Politimesteren og Stads-

haup tmanden , da skal samme Person, som hos alle trende har været,

nyde til Recompence 4 Rdlr., som den, der Ilden vilde fordølge, foruden

anden Straf skal betale“ . Under høj Straf blev det forbudt Husejeren

eller Beboerne i de nederste Stuer a t forlade Huset, naar der opstod

Brand i Nabolaget, med mindre der blev efterladt et Pa r Mennesker

i Huset, der kunde anvise Brandfolk, som ikke var kend t i Ejendom

men, Trappers og Ganges Beliggenhed. Desuden skulde alle i Tilfælde

af Ildebrand nøje passe paa a t holde deres Loftslemme og Luger til

lukkede, og de skulde lade nogle Spande Vand bære op paa Lofterne,

for a t de kunde have det i Beredskab, i Fald Ilden skulde fænge40).

135