150 / 702
mesteren og Stadsbygmesteren skulde have nøje og tilbørlig Indseende“ .
Tømrer- og Murermestre skulde være pligtige til a t „angive for dem,
naa r deres Arbejde af nogen til saadanne Bygninger blev forlangt, og
ej tilforn foretage sig noget“ . De bræddeklædte Gavle og tjærede Fjæle
skure, der ved en Inkvision „befmdes for Ildebrand mest farlige“ ,
skulde inden Aar og Dag fra Anordningens Dato nedtages og forandres.
Da der til en Del Huse næsten ikke hørte nogen Gaardplads, saaledes
a t Sprøjterne i Tilfælde af Ildebrand ikke kunde komme derind, blev
det forbudt a t indrette Bagerier i saadanne Ejendomme. De bestaaende
Bagerier fik dog Lov a t fortsætte deres Virksomhed, ogsaa i de nu-
Ä M c n s p n i f af D i i 4 Ä BmniT Onmr QanrD
olj
¿ptnu.
minjkcOoømøijc^umigoqminr.rtjforglem,
Sao ter rnragieiiønefPtrir6om3m
uitwio
bnrtpxtøft
fp t D'mmaa t o t©ifisølpntil,are,MriitdgjWst fraJDrinÉ,
SiaatomøiæfiomsbodiaSrtfignet brønimarar©lib
a^hrmsltioaifomoflipnbiifOf øaaer
ar
Serben
üb.
Bygningsindskrift i Aabenraa 29.
levende Bageres Enkers og Børns Tid. Men enhver Bager skulde an
skaffe sig to Kobbertønder „til a t svale deres Kul udi“ under Bøde
straf af 4 R d l r .; de maa tte ikke, som det før var sket, slaa Kullene ud
af Tønderne, før de havde staaet til Svaling i to Gange 24 Timer, ellers
kostede det 2 Rdlr. i Bøde.
Foruden a t Beboerne i de tilstødende Gader under Brand som hidtil
skulde sætte Kar med Vand udenfor Døren, skulde de nu ogsaa anskaffe
sig en Tragt eller Strippe for dermed a t øse Vandet fra Karret op i
Tønden paa Sluffen; undlod de a t gøre det, var Bøden 1 Mk.
Ulemperne ved den stærke Tilstrømning af nysgerrige og uvedkom
mende under Ildebrand var i Aarenes Løb ikke formindsket, tvæ r t
imod; thi „mange baade militære og civile Standspersoner samt andre
ved paakommende Ildsfare til Hest og til Fods sig indfinder og der
ikke aleneste hindrer den fornødne Passage med Vands Tilførsel, Sprøj
133