Previous Page  171 / 702 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 171 / 702 Next Page
Page Background

Mazar de la Garde havde i Løn. Mazar vilde jo efter al Sandsynlighed

efterfølge Preisler i Direktørembedet, og da Lønnen for 1. Vicebrand-

d irektøren ellers norma lt kun va r 300 Rdlr., vilde der ved dette Em ­

bedes Nybesættelse blive frigjort netop de 200 Rdlr. Samtidig anmodede

Preisler om, a t hans Slægtning Caj Frederik Mentz, den ene af de to

Lærlinge ved Brandvæsenet, maa tte blive 2. Vicebranddirektør; han

selv havde undervist ham med stor Flid saavel i Klejnsmedeprofes­

sionen som i Brandvæsenet og med stor Bekostning ladet ham rejse i

Ud lande t i henved 7 Aar, især til de Steder, hvor Brandvæsenet „bedst

ekserceres“ .

Brand- og Vandvæsenets Direktører fandt, a t Preislers Afskedsbe­

gæring og Anmodning om Pension ikke va r ubillig, „siden han i saa

lang Tid ha r upaaklageligt tjen t ved Brandvæsene t“ . Dog burde P en ­

sionen udredes af hans Efterfølger i Embede t med 100 Rdlr., Resten

af Brandkassen. Preislers Forslag angaaende Mentz kunde man ikke

støtte, da „der i forrige Tider meget sjælden og ikke oftere, end naar

Fornødenhed i Henseende til den første Vicebranddirektørs Alderdom

eller Svaghed det ha r udfordret, tvende Vicedirektører har være t be­

stilte, hvilket nu, da Direktionen med unge Mænd efter Preislers Af­

gang formodentlig bliver forsynet, ikke behøves“ . Desuden gjorde man

opmærksom paa, a t Assistent Dajon jo ogsaa va r Klejnsmed, havde

lært Brandvæsen og rejst udenlands og altsaa havde samme Kvalifi­

kationer som Mentz. Begge de to unge Mænd havde henledt Direktø­

rernes Opmærksomhed paa sig, Dajon ved en Ansøgning af 20. Feb rua r

og Mentz ved en Anbefaling af 26. Marts.

Man foreslog derfor, a t Mentz blev Assistent, og spurgte „om ikke

enhver af disse tvende Lærlinge — for a t opmuntre dem til des mere

Hurtighed i de dem paaliggende Forretninger — maa tte med 100 Rdlr.

aarlig Løn aflægges“ . Hertil kunde jo saa anvendes netop de 200 Rdlr.,

som Preisler havde nævn t vilde blive fri ved det forestaaende Avance­

ment.

Kongens Afgørelse i Maj 1748 fulgte delvis Direktionens Indstilling.

Preisler fik Afsked og Pension; Mazar blev Direktør og Kap ta jn , Tøm­

rermester Johan Boye Junge Vicebranddirektør. Derimod fik hverken

154