Previous Page  169 / 702 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 169 / 702 Next Page
Page Background

mager)- eller Gørtlerprofessionen. For a t undgaa ubehagelige Konse­

kvenser for Brandvæsenet foreslog Brandmajoren, a t Lavenes Forbud

blev hævet, saa Værkgesellerne vedblivende kunde drive deres Haand-

værk, en Ret, enhver Soldat eller Matros havde. I Feb rua r s. A. blev

Ansøgningen bevilget. De 20 Brandfolk m a a tte i deres Fritid udøve

deres Profession, saa meget som „de med egne Hænder kan afsted­

komme, dog uden nogen Svende eller Drenge derpaa a t holde eller

Værksteder a t opre tte“ . Brugte de anden borgerlig Næring skulde de

svare Afgift deraf som andre Borgere26).

I 1743 indsendte Tømmersvendene et Andragende, hvori de oplyste,

„hvorledes en Del af dem ha r bygget og nedsat sig i København i Tanke

sig af deres Profession a t skulle kunne ernære; men da denne Profession

nu saa godt som er nedlagt, og de lidet eller in te t til Livets Ophold der­

ved kan forhverve, saa har de været nødsagede dels a t bruge Øltapperi

for derved a t kunne vinde Brødet, hvilken liden Næring de befrygte

dem nu a t skulle betages ved Forordningen af 3. December næstaf -

v ig te“ . Desuden stod de næsten alle under Brandkorpset „og alle Tider

saavel N a t som Dag maa være p a r a t a t møde ved paakommende Ilds-

vaade, hvor de ofte maa være stor Fare underkaste t, de og maa gøre

Brandvag t hver 32. Na t saa og 2 Gange om Aaret svare Mønstring og

ligeledes forrette Besigtelse over Ildstederne med flere paalignede Byrder,

for hvilket alt de dog ikke nyder videre end den liden Frihed for In d ­

kva rte ring .“

De ansøgte derfor om Tilladelse til a t drive Øltapperi, og i Marts blev

der givet de Tømrersvende, der stod i Brandkorpset, Dispensation fra

Forordningen af 3. December 1742; de maa tte „fremdeles udskænke

01 og Brændevin, naar de enten allerede har vunde t eller herefter vinder

deres Borgerskab paa Øltapperi.“ Samme Dag fik Murersvendene en

ganske lignende Bevilling27).

Inden for næsten alle Samfundslag herskede der i disse Aar trykkede

økonomiske Forhold. Handel og Skibsfart var inde i et Dødvande; inden

for Haandværkernes Rækker led man under Arbejdsløshed. Man søgte

paa forskellig Vis a t lindre Nøden; for de trængende af borgerlig S tand

oprettedes Livrente- og Enkekasser.

152