![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0169.jpg)
mager)- eller Gørtlerprofessionen. For a t undgaa ubehagelige Konse
kvenser for Brandvæsenet foreslog Brandmajoren, a t Lavenes Forbud
blev hævet, saa Værkgesellerne vedblivende kunde drive deres Haand-
værk, en Ret, enhver Soldat eller Matros havde. I Feb rua r s. A. blev
Ansøgningen bevilget. De 20 Brandfolk m a a tte i deres Fritid udøve
deres Profession, saa meget som „de med egne Hænder kan afsted
komme, dog uden nogen Svende eller Drenge derpaa a t holde eller
Værksteder a t opre tte“ . Brugte de anden borgerlig Næring skulde de
svare Afgift deraf som andre Borgere26).
I 1743 indsendte Tømmersvendene et Andragende, hvori de oplyste,
„hvorledes en Del af dem ha r bygget og nedsat sig i København i Tanke
sig af deres Profession a t skulle kunne ernære; men da denne Profession
nu saa godt som er nedlagt, og de lidet eller in te t til Livets Ophold der
ved kan forhverve, saa har de været nødsagede dels a t bruge Øltapperi
for derved a t kunne vinde Brødet, hvilken liden Næring de befrygte
dem nu a t skulle betages ved Forordningen af 3. December næstaf -
v ig te“ . Desuden stod de næsten alle under Brandkorpset „og alle Tider
saavel N a t som Dag maa være p a r a t a t møde ved paakommende Ilds-
vaade, hvor de ofte maa være stor Fare underkaste t, de og maa gøre
Brandvag t hver 32. Na t saa og 2 Gange om Aaret svare Mønstring og
ligeledes forrette Besigtelse over Ildstederne med flere paalignede Byrder,
for hvilket alt de dog ikke nyder videre end den liden Frihed for In d
kva rte ring .“
De ansøgte derfor om Tilladelse til a t drive Øltapperi, og i Marts blev
der givet de Tømrersvende, der stod i Brandkorpset, Dispensation fra
Forordningen af 3. December 1742; de maa tte „fremdeles udskænke
01 og Brændevin, naar de enten allerede har vunde t eller herefter vinder
deres Borgerskab paa Øltapperi.“ Samme Dag fik Murersvendene en
ganske lignende Bevilling27).
Inden for næsten alle Samfundslag herskede der i disse Aar trykkede
økonomiske Forhold. Handel og Skibsfart var inde i et Dødvande; inden
for Haandværkernes Rækker led man under Arbejdsløshed. Man søgte
paa forskellig Vis a t lindre Nøden; for de trængende af borgerlig S tand
oprettedes Livrente- og Enkekasser.
152