![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0175.jpg)
hid. Desuden burde de være med til a t paase, a t alle Brandfolkene ved
S lukningsarbejdet gjorde, hvad de kunde; fand t de nogen Fejl, skulde
de sørge for a t faa den re tte t.
Der burde gives Politimesteren, S tadshaup tmanden , Brandd irektøren
og Overbrandofiicererne Ordre til hver for sig a t afgive Betænkning
om, med hvilke Midler man kunde opmuntre Brandfolkene til større
Iver i deres Gerning.
Alle Indvaanerne skulde i Tilfælde af Ildebrand sætte Lys i deres
Vinduer, „naar Ilden er om Na tte tide r“ , og vandfy ld te Kar udenfor
deres Døre. Politibetjentene skulde derfor fordele sig i de nærmeste Gader
„for a t tilse, a t Vand blev udbaare t og Vandtønderne fy ld t“ . Det vilde
ogsaa være hensigtsmæssigt, „a t nogle Borgerpatruljer gik om for herudi
a t komme Politiet til Hjæ lp“ , og a t de forsømmelige Borgere idømtes
Mulkt til „den liden Brandkasse“ (Bødekassen).
Naar de aarlige „Inkv isitioner“ om Ildsteder og Brandredskaber i
Borgernes Huse blev foretaget, va r det almindelig Trafik, a t den ene
Borger laan te den anden Borgers Brandredskaber. S tadshaup tmanden ,
som lod disse „Inkvisitioner“ foretage, burde derfor have Bemyndigelse til
a t lade de borgerlige Underofficerer inspicere Brandredskaberne, naa r han
ønskede det, for a t man paa den Maade kunde komme bag paa Synderne.
Politimesteren og S tadshaup tmanden burde sammen med nogle af
Stadens Officerer mindst to Gange om Aaret efterse Sprøjterne og alle
Brandredskaberne paa de Steder, hvor de opbevaredes, og konferere
Bedskaberne med Inventarielisten. Dette Eftersyn skulde skiftevis be
rammes af Politimesteren og af S tadshaup tmanden uden Brandd irek
tørens Vidende.
Desuden mente Forslagsstilleren, „a t det va r vel fornødent i Fo r
vejen a t gøre sig nogen Betænkning over, hvad Foranstaltn inger der
kunde føjes, om — det Gud afvende! — nogen Ildebrand skulde op
komme i de saa snævre Stræder som Kristen Bernikows Stræde, Peder
Madsens Gang og flere saadanne Steder, hvor en Sprøjte kan stoppe
hele Passagen“ . Hver Brandmester burde instrueres om, hvor han i saa
Tilfælde skulde møde med sin Sprøjte, og hvordan „Sprøjterne med
Fordel var a t p lan te“ .
158