KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

Brandmajorens egne Folk burde mindst een tildeles hver Sprøjte, for at

han, hvis Sprøjten tog Skade, som kunde ordnes paa Stedet, straks

kunde reparere den, saa den kunde tages i Brug igen med det samme.

For a t undgaa Konfusion og Uro i Kommandoforholdene burde Brand-

officererne under Ildebrand staa under Brandmajorens Kommando;

men Brandmajoren burde kun „have Direktion over alt det, som til

Ilden a t slukke var henhørende, og i de Tilfælde, som Brandforordningen

omtaler, konferere med Politimesteren og S tadshaup tmanden“ . Han

skulde opholde sig paa eet bestemt Sted, og „naar han maa tte begive

sig ind ved Ilden“ , skulde en anden Brandofficer indtage hans Plads

og give Ordrer om „alle Ting uden om“. Saasnart Overofficererne kom

til Brandstedet, burde de i Flenhold til en Instruks, de skulde have

af S tadshauptmanden , straks opsøge Branddirektøren for a t faa an

vist Poster; fandt de ikke straks Branddirektøren, skulde de snarest

meddele ham, hvor de havde tage t Post, og om den foreliggende Si

tuation. Brandmestrene burde være nøje instruerede og skulde lade

Branddirektøren anvise, hvor Sprøjterne skulde posteres; var han ikke

til a t finde, skulde Brandmestrene have deres Direktiver af en af Over

officererne, og var heller ikke de til Stede, da af Politimesteren eller

Stadshauptmanden . Kunde heller ingen af disse findes i en Fart, maa tte

Brandmestrene efter eget Skøn selv postere Sprøjterne, idet Brand

direktøren dog snarest skulde underrettes om Sprøjtens Plads.

„Naar saadan Orden var iagttaget, maa tte Branddirektøren visitere

alle Stederne, hvor Sprøjterne var plantede, for a t efterse, a t alt vel og

re t tilgik“ . Hvis nogen ikke gjorde sin Pligt, burde Brandmajoren

melde de skyldige til S tadshauptmanden , som straks skulde lade dem

arrestere og efter Slukningen forhøre og straffe. Blev Ilden for stærk

for Brandkorpset, maa tte Branddirektøren i Tide lade Politimesteren

og S tadshauptmanden rekvirere Assistance hos Garnisonen og paa

Holmen eller lade Stadshaup tmanden hjælpe med Borgervæbningens

Mandskab. Om Brandvagter efter Slukningen skulde Branddirektøren

aftale med Stadshauptmanden. Stadshauptmanden og de ved Branden

kommanderende Officerer burde hjælpe Brandmajoren med a t paase,

a t alle Rekvisiter var til Stede, og sørge for a t faa det manglende bragt

157