218 / 702
tæ t og elendigt bebyggede Kva rte r omkring Nikolaj Kirke. Allerede før
Magasinet var bleven antænd t, havde et af Husene paa den anden Side
af Kanalen fænget; men Faren var dog den Gang blevet afværget. Under
Magasinets Brand fløj brændende Sejl- og Tovværksstumper langt ud
over Kva rte re t; det skarpe Solskin gjorde det vanskeligt at følge dem,
og Faren var saa meget des større, som Vejret i de sidste Uger havde
været meget va rm t og tørt, saa det var, „som om alle Huse kun be
høvede a t føle Varmen for straks a t gaa i Brand“ .
Kl.
b 1/^
om Eftermiddagen fik man Øje paa en lille Flamme i Tag
spiret paa Nikolaj Kirke; B randad ju tan t Borring „løb derhen, hvor jeg
straks blev var, a t i et af de smaa Taarne over Koret udtil Vingaards-
stræde trak en meget stærk Røg ud af Kuplen, og straks derpaa saa
jeg Luen paa tvende Steder a t slaa ud igennem Kobberet“ . Ved for
skellige frugtesløse Foranstaltninger spildte man Tiden, og saaledes var
Stillingen, da Kronprinsen (Frederik VI) kom til og straks var klar over
Udstrækningen af den Fare, hele Kvartere t vilde være tru e t af, hvis
Kirken brændte. Brandmajoren blev hen tet og forsøgte a t standse Ilden;
men det var allerede for sent.
En almindelig Lammelse greb et Øjeblik Slukningsmandskabet og
Kvartere ts Beboere. Alle stirrede som bedøvede paa Kirkens fremad
skridende Ødelæggelse. Snart aad Luerne sig frem til det store Taarn-
spir og an tændte dets Midte. Kl. 81/ 2 om Aftenen styrtede Spiret med
et højt Brag ned over det gamle Hus paa Hjørnet af Kirkestræde op
imod Hvælvingen, medens Gnisterne føg til alle Sider. I Løbet af kort
Tid var alle de omliggende Gaarde eet knitrende Baal. Hele Nikolaj
Kvarter var i Luernes Magt. Ilden sprang fra Hus til Hus, tænd te først
i de højeste og aad sig derefter ned til de laveste. De smalle Gyder blev
fyldt med Flyttegods, der endog blev kaste t ud af Vinduerne, saa det
va r livsfarligt a t passere Gaderne. Beboerne flygtede til Kristianshavn
eller til Byens Torve, efter a t de havde brag t deres Bohave ned paa
Tømmerflaaderne i Kanalerne; men her gik det som ved Magasinet:
Baadene laa for tæ t til a t kunne flyttes, og Gnisterne an tændte deres
Indhold. Hele Kvartere t var som omspændt med Flammer.
E fter Solnedgang blev Synet endnu frygteligere; Ilden rasede Gade