214 / 702
saadan Indbydelse egentlig og rettelig kunde komme fra den kongelige
Overbrand- og Vandkommission, som og maa tte forbeholde sig a t be
dømme og benytte, hvad derefter indkommer, saa har vi ikke kunnet
undlade høj- og velædle Magistraten tjenstlig herved a t anmode a t korre
spondere med velbemeldte Kommission derom, som vi ikke paatvivler
jo a t ville bifalde Forslaget og vores derved tilkendegivne Hensigt“10).
Magistraten tilstillede Brand- og Vandkommissionen Skrivelsen; men
her synes Sagen a t være strandet, da der ikke ses a t være afgivet nogen
Betænkning derom, ligesom man heller ikke i Bladene finder noget Aver
tissement af den Art, som de 32 Mænd havde foreslaaet. Senere blev
Sagen a tte r tage t op — omend i en noget ændret Skikkelse — af Viden
skabernes Selskab (se S. 216)u ).
Noget blev der dog gjort. Brand- og Vandkommissionen bestilte to
nye Sugeværker, et større og et mindre, hos Brandmajor Volmeister;
de afleveredes kort før Branden i 1795 og kostede 1300 Rdlr., og der
blev ind re tte t et særligt Sprøjtehus til dem i Kancelligaarden. Forøvrigt
gav Anskaffelsen af dem og Vesterportsprøjten Anledning til, a t Magi
stra ten i sine Revisionsbemærkninger foreslog, a t saa betydelige Red
skaber og Reparationer deraf for Fremtiden blev udbud t ved offentlig
Licitation12).
I Juli 1794 skrev Raadmand C. Pontoppidan „paa Embeds Vegne“ ,
a t nu da de fleste Bygninger var grundmurede i Stedet for af Bindings
værk som forhen, maa tte man antage, „at ingen ekstraordinær farlig og
langvarig Ildsvaade skal kunde svække Brandkassens nu havende K a
pital-Fond, hvortil det saakaldte Nyestrømske Middel ved Ilddæmp
ninger tør som ny ttig t befunden blive inden føje Tid iværksat til vigtigt
Bidrag til Brandansta lterne“13). Denne Udtalelse lyser af en Tillid til
Brandvæsenet og de grundmurede Bygningers Brandsikkerhed, som
snart skulde blive sørgeligt skuffet, men tillige af en Tro paa de nye
Slukningsmidler, som nu var ved a t dukke op, de kemiske.
Der blev ogsaa her i Landet foretaget Forsøg med kemiske Sluk
ningsmidler, og om en saadan Prøve i Efteraare t 1794 fortæller Pon
toppidan: „Det er bekendt, at tvende fra Sverige hertil ankomne Per
soner anstillede forgangen Høst paa Amager en Prøve over det . . . .
197