211 / 702
ningerne med Buegangene om Ridebanen tilbage; nogle enkelte Kældre
under Ridebanefløjen og under en Del af den ene Sidefløj var ogsaa
bevare t.
Fra alle Sider va r man enige om a t rose Københavns Indbyggere for
det Mod og den Kækhed og Raskhed, de udviste under deres Bestræ
belser for a t redde det mest mulige af Slottets Kostbarheder; især rostes
Matroserne og Holmens faste Stok; men mange maa tte betale med
Livet, idet de trængte for langt ind og forvildede sig i Slottets indviklede
og røgfyldte Gange og Gemakker, hvor de blev omringet af Ilden eller
bedøvet af Røgen. Ialt menes der a t være omkommet over 70 Menne
sker, idet der savnedes 14 af Staldpersonalet, 50 Matroser og nogle
Brandfolk, Bryggerknægte og Arbejdskarle4).
Naar det trods det udviste Mod ikke lykkedes a t redde mere, end der
blev, skyldtes det den Omstændighed, a t Pub likum i lang Tid af Vagten
blev nægtet Adgang til Slottet, og da man senere gav Folk Adgang,
var meget af den kostbare Tid gaaet tab t. Desuden hindredes Rednings
a rbejdet paa flere Steder af Hoffunktionærernes Malkonduite.
E fter Branden mente man a t kunne fastslaa, a t Ilden stammede fra
Kakkelovnsrørene. De, der boede i Nærheden af Prins Kristians Ge
makker, oplyste, a t de endog i nogle Dage før Branden havde hørt lige
som en brølende, buldrende Lyd, uden a t de dog havde kunne t forklare
sig, hvorfra Lyden kom. Man var ikke sen til a t tilskrive en mangelfuld
Rensning af Kakkelovnsrørene Skylden for Ulykken. Myndighederne
havde dog en anden Opfattelse5).
Til alt Held bar Vinden under Branden i sydøstlig Retning. Derved
blev Ministerialbygningerne, Gehejmearkivet og det kongelige Bibliotek
samt Bygningerne om Ridebanen skaanet af Ilden. Da Branden var paa
sit højeste, og Slotskirken brændte, var derimod store Dele af Byen
s tærk t truet. Den stærke Storm om Na tten havde ført en hel Gnistregn
ind over en stor Del af Byen, saa flere af de nærmestliggende Gader
Dagen efter Branden var helt hvide af Støv fra Slottets mange Gibs-
lofter. Naar der ikke skete større Skade i Byen, skyldtes det, a t det i
længere Tid før Branden havde været fugtigt Vejr, saa Tage, Gavle,
Render og andet udvendigt Træværk var vaad t. Takke t være Slottets
194