208 / 702
S Y V E N D E A F S N I T
DE S TOR E BRANDE I 1794 OG 1795 OG
DER E S F Ø L G E R
D
en 26. Februar 1794 blev Københavns mest monumentale Byg
ning, Kristiansborg Slot, ram t af en Brandkatastrofe, saa selve
Hovedfløjene blev ødelagt i Bund og Grund.
Slottet var bygget af Kristian VI i Tiden 1733—40, efter a t man i
1731—32 havde nedrevet Frederik IV’s Slot. Medens Datiden be trag
tede Slottet med det vældige Murmasser som uforgængeligt, var det i
Virkeligheden meget brandfarligt.
Ganske vist havde man faaet en Skræk jaget i Livet, da der om
Na tten mellem den 9. og 10. December 1774 udbrød Ild i øverste Mez
zanin, hvorved Loftet til øverste Etage blev brænd t igennem og 8 Lofts
bjælker antændt. Ilden blev først slukket efter 21/ 2 Times Forløb. Man
søgte derefter a t sikre Slottet mod Brandfare, idet der blev ansat fire
Brandvagter, som stadig skulde patruljere i Gangene og paa Lof
terne „for a t tilse, a t ingen onde Mennesker sig der maa tte have ind
sneget og forstukket sig“ . Vagterne var imidlertid ikke særlig nidkære
i Tjenesten; ikke mindre end to Gange i November 1775 fandt Slots
fogden mellem Kl. 4 og 5 om Morgenen dem alle fire sovende i Vagt
stuen1).
Branden gav ogsaa Anledning til, a t Arveprins Frederik i Maj 1775
gav Bygningsdirektionen Ordre til a t sørge for Slottets Brandforanstalt
ninger. Direktionen gik straks i Gang med en grundig Undersøgelse af
alle Ildsteder og kunde i J an u a r 1777 meddele, a t den havde undersøgt
191