KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

skulde formodes efter den indførte Orden og Opsigt med Kakkelovnenes

og Skorstenenes Fejning og Rørenes Rengørelse. Vi har inte t sikkert

Middel kunnet udfinde derimod, thi den glacerede Sod, som sætter sig

i Skorstenene, kan ikke af Skorstensfejeren afhugges uden a t beskadige

Skorstensrørene, og skønt denne Sod ikke let bringes i Brand, sker det

dog ved den umaadelige Mængde Brænde, Domestikkerne undertiden

propper i Kakkelovnene, hvorved Rørene gøres gloende, som smelter og

tænder den sig omkring Tuden i Skorstenene samlede Sod“.

Kunde Bygningsdirektionen saaledes se den Fare, der altid var til

Stede, saa havde Befolkningen som sagt den Opfattelse, a t Slottet ikke

kunde brænde. Derfor gjorde det in te t videre Ind tryk straks, da det

den 26. Februar 1794 rygtedes, a t der var Ild i S lo tte t3).

Ilden udbrød om Eftermiddagen mellem Kl. 3 og 4 i øverste Mezzanin

og Etagen neden under i Arveprinsens Søns, Prins Kristians, Værelser

i Hjørnet mellem Ridebanen og Tøjhusgaarden. Ilden naaede meget

snart Tagetagen, og dermed var Slottets Skæbne afgjort; thi her traf

den, foruden en hel Skov af Trækonstruktioner, der bar Tagets tunge

Kobberbeklædning, ogsaa et stort Oplag af Tømmer og Brædder. Hertil

kom, a t hele Tagetagen i alle Slottets Fløje dannede eet stort Rum, og

a t man kun kunde bekæmpe Ilden med de mindre Gemak- og Kom

pagnisprøjter, der kunde bæres rund t i Slottet. De større Sprøjter vilde

man sikkert heller ikke have kunnet forsyne med Vand, da Trykvær

kerne jo ikke var blevet anskaffet. En Forfa tter paastaar ydermere, at

Gemaksprøjterne og de fyldte Vandkar, der skulde findes i øverste Etage,

efter Sædvane var i Uorden.

Ilden bredte sig hurtigt, og allerede Kl. 5 om Eftermiddagen stod

Højesteretsfløjen til venstre for Indgangen fra Ridebanen i lys Lue.

Kl. 8 om Aftenen blev det store Taarn og Spir ud mod Ridebanen an

grebet, Taarne t med Klokkerne styrtede til Jorden Kl. 10 Aften, sam

tidig med a t Fløjen mod Slotspladsen blev antændt. Kl. 1 Nat brændte

Slotskirken og Garderkasernen og nogle andre Bygninger, der laa ved

Siden deraf. Hele Slottets Hovedbygning var nu kun et kæmpemæssigt

Baal. Om Morgenen den 27. Februar 1794 var der af det tidligere saa

stolte Kristiansborg — foruden nogle sværtede Mure — kun Sidebyg