KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

Kommandø rkap ta jn og Tøj mester Hans Morten Bille, Ingen iørkap ta jn

Hans v. Lønborg, Brandma jo r C. Fr. Mentz, Ju s tits r aad Jørgen Thu l

strup, Professor Joach im Michael Geuss og Professor Thomas Bugge45).

Sprøjterne havde den væsentlige Hovedfejl, a t næsten ikke to af dem

v a r af samme Konstruktion . Det havde til Følge, a t naa r en Sprøjte

blev beskadiget, var den helt ubrugelig, fordi ingen af de andres Dele

kunde passe til den. Desuden kunde man kun med stor Vanskelighed

indøve Straalemestre og Brandfolk i Brugen, da enhver Sprøjte skulde

behandles paa den Maade, som dens særlige Konstruktion krævede.

Kommissionen foreslog derfor og fik i J a n u a r 1781 Tilladelse til a t lade

fremstille en Prøvesprøjte, der for Fremtiden skulde tjene som Model

ved Nyanskaffelser. Den fremstilledes af Brandma jo r Mentz og blev

efter gentagne Prøver godkendt af Kommissionen.

I Kommissionens Indstilling, der først fremkom den 2. November

1785, anbefaledes det, a t alle Anskaffelser af offentlige Sprøjter skulde

ske efter denne Model, og der foresloges forskellige Ændringer i B rand

ordningen :

Brandofficererne burde fritages for de natlige Visitationer af B rand

vagterne, saa de kunde faa behørig Nattero og blive bedre oplagt til

a t møde ved Alarmeringer.

Bestemmelserne om Tilstedeværelsen af fyldte Vandkar eller -tønder

i Gaardene, om Vandmestrenes Pligter, samt om Anbringernes F rem

førelse burde indskærpes, og der burde fastsættes nærmere Bestemmelser

om de til Sprøjterne hørende Redskaber og om Betegnelsen af de Steder,

hvor Kompagnisprøjterne var anbragt.

„Presning“ af Folk til Sprøjterne og til Pumperne burde undgaas ved

en bedre Fordeling af Borgerskabet. Reservemandskabet kunde blive

mere ydedyg tigt, hvis det blev sat under ordentlig Kommando af be

stemte Foresatte.

Mangler paa Brandredskaberne burde straks efter Mønstringerne eller

„Inkvisitionerne“ afhjælpes og de fornødne Reservedele til Sprøjterne

anskaffes. For en mere effektiv Vandtilførsel kunde der sørges, hvis man

lagde en Hovedrende paa Kristianshavn, anbragte flere Kana lpumpe r

og lod Søerne oprense.

188