KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

Akenske Slukningsmiddel, som over et andet af samme Art, fo rmodent

lig det Nyestrømske. Ved første Prøve beholdt det Akenske Fortrinet,

endskønt de begge opførte Huse blev lagt i Aske. Men ved et gentaget

Forsøg over det ande t Slukkemiddel, viste dette den herligste Virkning,

da det i fuld Lue staaende Hus i en Tid af 5 å 6 Minutter blev reddet,

eller Ilden i samme slukket, uag te t de tynde Bræddevægge va r saa

svage, a t Luen i saa kort en Tid var i S tand til a t bryde igennem, hvilket

vel ikke va r muligt i et ordentligt Hus. Havde man med det Akenske

gentaget lige saa omhyggeligt Forsøg, vilde det uden Tvivl have vist

bedre Virkning, naa r man vil slutte efter den første.“

Værdien af Forsøgene ha r dog ikke været stor, hvad Fortælleren ogsaa

anfører: „Det er kun Skade, a t Personen ikke vidste metodisk a t fore

tage sine Prøver; thi det er uafgjort, om ikke blot Vand havde ud r e t t e t

det samme, hvilket nogle paastod .“ Noget Bevis var der ved Prøven

heller ikke ført for, a t Vædsken som paa s taae t „ikke alene slukker Ilden,

men befrier endog . . . . for Antændelse“ . Trods alt anbefalede Pontoppi-

dan dog „Brandforsikringskompagniet“ nøjere a t lade Vædskens Sluk

ningsevne undersøge; hertil behøvede man ikke fremmed Hjælp, da de

anvend te Ingredienser og indbyrdes Forhold i Blandingen va r nøje

kend t14).

Man nærede saaledes stor Tillid til Brandkorpset og dets Sluknings

midler trods Katastrofen med Kristiansborg Slot. Denne tilskrev man

Aarsager, der v a r Brandvæsenet ganske uvedkommende: Slottets kolos

sale Størrelse, navnlig i Højden, de store Oplag af Træ og den mægtige

Trækonstruk tion i selve Slottet. Man mente, a t Brandvæsenet ved

Branden i 1794 havde været stillet over for en Opgave, der va r uløselig

for det, og stolede paa, a t det tilfredsstillende vilde kunne løse enhver

anden Opgave, der kunde være Tale om a t stille det i København.

Ligesom ved Slotsbranden sporedes der derfor heller ikke nogen Æ n g

stelse hos Byens Indvaanere, da det Fredagen den 5. Jun i 1795 Kl. ca. 3

om Eftermiddagen rygtedes i Byen, at der var udb rud t Ild i den saa-

kaldte „Dellehave“ paa Gammelholm, Opbevaringsplads for Flaadens

Tømmermaterialer og store Forraad af Brændsel, omgivet af ny tjærede

Skure og Plankeværker, et Sted, hvor kun faa Mennesker færdedes. Om

198