KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

for Omgangen med Ild og Lys paa saadanne Steder. Brandkorpset skulde

ved særlige „Inkvisitioner“ lade Værkstederne „hyppigt og til ubestemte

Tider efterse“. Samtidig blev der tillige udstedt en Bekendtgørelse om

Forsigtighed i Omgang med Ild og Lys i Almindelighed. Der blev ansat

et Par af Brandkorpsets Officerer til at føre det særlige Tilsyn med

Snedker- og Stolemagerværksteder; for dette Ekstraarbejde fik de to

Officerer hver 300 Rdlr. om Aaret. Der blev anbragt flere Læggelser

omkring hos Vognmændene i Byen, og Kørekarlene blev gjort mere inter

esserede i Vandtilførslen, ved at Antallet af Ducører for de først frem

mødte blev forhøjet fra 3 til 5, og ved at Kørekarlene fik 8 Sk. for hver

Læggelse, der blev udtømt i Sprøjterne. Endelig blev der indført Tegn

for Brandsvendene, med særlig Farve for hver af de 3 Roder; Formaalet

hermed var at skabe et Middel til at holde den Del af Brandmand

skabet, som ikke hørte til den mødepligtige Rode, borte fra Brand

stedet30).

I 1859 blev for første Gang Vandet fra de nye Trykvandsledninger

anvendt ved en Ildebrand, Lørdag den 3. September om Morgenen, i

Ejendommen Møntergade Nr. 44 (nu Nr. 9). Brandmajoren indberettede,

at ved Branden, der kun varede i tre Kvarter, var de nye Vandledninger

taget i Brug, og han havde faaet det Indtryk, at man for Fremtiden

ikke vilde faa Brug for Vandslufferne. Han indstillede derfor, at Slulferne

foreløbig blev fritaget for at møde ved Ildebrand31).

Brandmajoren havde forøvrigt kort i Forvejen ladet foretage nogle

Forsøg med at overstryge Træværk med Vandglas. Han meddelte Brand

kommissionen, at Resultatet af Forsøgene havde været, at selv om en

saadan Overstrygning ikke kunde gøre Træet uantændeligt, kunde den

dog forhale Antændelsesøjeblikket i længere Tid. Han foreslog derfor,

at det gældende Paabud om Gibsning af Trækonstruktionerne paa Træbe

arbejdningsværksteder blev afløst af et Paalæg om Overstrygning med

Vandglas32). Disse Forsøg nævnes for at give en Forestilling om, paa

hvor mange Fronter man førte Kampen mod den store Brandhyppighed.

Blandt Aarsagerne til de mange Brande maa nævnes den stadig stigende

Anvendelse af Dampkraft i Industrivirksomhederne.

Dette gjaldt ogsaa de mange Møllebrande. Man havde jo i 1847 fra

342