Previous Page  356 / 702 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 356 / 702 Next Page
Page Background

forlangte, at Østerport Sprøjte blev flyttet til et Skur, der skulde opføres

til den inden for Kaserneporten, og at der blev oprettet militære Vagter

paa 6 Mand til Transport og Betjening af Vesterports og Nyboders Vagt­

sprøjter24).

Brandkommissionen fik snart rig Lejlighed til at bevise, at den trufne

Ordning med Vagtsprøjterne langtfra var tilfredsstillende. Sidst i Ok­

tober 1856 indberettede Brandmajoren, at ved to Ildebrande, den 8. Ok­

tober i Silkegade og den 19. Oktober i Knabrostræde, var Hovedvagtens

og Slotsholmens Sprøjter mødt ca. et Kvarter efter Alarmeringen, der

havde fundet Sted henholdsvis Kl. 11 Aften og Kl. 1 Eftermiddag,

medens de øvrige Vagtsprøjter havde givet Møde saa sent — fra en

halv Time til fem Kvarter efter Alarmeringen — og med saa lidt Mand­

skab, at de ikke havde gjort nogen Nytte eller havde gjort den Fyldest,

som Brandvæsenet efter Brandordningen havde Krav paa af disse

Sprøjter; ja Toldbodsprøjten var endog ganske udeblevet ved begge

Brandene.

Brandkommissionen indberettede Sagen til Justitsministeriet og fra­

lagde sig atter alt Ansvar vedrørende Ildebrand i København, et Ansvar,

som efter Kommissionens Mening maatte lægges paa Militæretaten, der

havde „borttaget største Delen af den Hjælp og de Kræfter, der er stillet

til Brandvæsenets Raadighed i Ildebrandstilfælde og hvorpaa hele

Brandvæsenets nærværende Organisation er støttet“. „Imidlertid er det

en sørgelig Sandhed, at Brandvæsenet for Øjeblikket er blottet for til­

strækkelig Kraft til straks at kunne møde en opkommende Ildebrand

her i Staden, og de deraf flydende Følger lader sig ikke beregne“. „Kom­

missionen maa derfor paa det mest indtrængende andrage for Justits­

ministeriet, at Krigsministeriet formaas til uden Ophold at besætte

Vesterports og Nyboders Vagter“, saaledes som Kommissionen havde

foreslaaet25).

Der indtraf nu i den nærmest følgende "l id flere lignende 1ilfælde aJ

Vagtsprøjternes Udeblivelse. Saaledes gav Østerports og 1oldbodvagtens

Sprøjter ikke Møde ved en Ildebrand i Vimmelskaltet den 9. November,

og ved den store Brand paa Adolphs Plads Natten mellem den 20. og

21. December udeblev Toldbodsprøjten ligeledes. Begivenhedernes Ud¿o.

339