KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

muligt til sin Post. Ligeledes begiver de øvrige ved første Signal tilstede

komne Vægtere sig straks, saasnart de har forvisset sig om, hvor Ilden

er, tilbage til deres Poster, hvor de ved Stokkeslag forplanter Efterret

ningen om Ilden videre over hele Byen fra Post til Post. Enhver Vægter

har, efter at han saaledes har givet sine Kammerater Underretning om

Ilden, saa hurtigt og stille som muligt at vække alle paa hans Post

boende, der skal møde ved Ildebrand“.

Den Vægter, der opdagede Ilden, skulde straks efter at have alarmeret

sine Kammerater vække først Beboerne i det brændende Hus og derefter

de mødepligtige Brandfolk i hans Distrikt for endelig at vende tilbage

til Brandstedet og dér holde Orden og hindre uvedkommendes Adgang

til Huset. „Naar Alarmeringen saaledes er sket og alle vedkommende

vækkede, begiver den Deling af Vægtere, som da for Tiden er særlig

beordret og staar for Tur til at møde ved Ildebrand, sig uopholdeligen

til Brandstedet og melder sig dér til den tilstedeværende højeste af

Politiet eller Brandkorpset. Disse Vægtere maa ikke forlade Brand

stedet, før de derom af deres Foresatte faar Ordre, og de har, saa vidt

og saa længe det maatte gøres Behov, efter Ordre at forrette Tjeneste

ved Slukningen, saasom ved Slangernes Paaskruning, ved Pumpning og

andet Arbejde ved Sprøjterne, ved Afspærring m. m .“ Desuden havde

Vægterne Pligt til at skaffe sig oplyst, hvor i deres Distrikt der boede

Arbejdere, der kunde hentes til Assistance ved Slukningsarbejdet. For

Forstædernes Vedkommende vedblev dog ogsaa for Vægterne de gamle

Regler at bestaa22).

Jævnsides med den stærke Kritik af Brandvæsenet og Forberedelserne

til den nye Ordning, der nu skulde til at staa sin Prøve, havde Brand

væsenet haft forskellige Vanskeligheder at kæmpe med, medens paa den

anden Side flere Smaareformer blev indført for at bøde lidt paa Mang

lerne, indtil den nye Ordning kom.

Den Brandvagt, som Brandmajor Kerrn havde faaet oprettet den 1.

Juli 1850 paa sin Bopæl i Nørregade (se Side 288), gav Anledning til

en Kontrovers med „Kjøbenhavns Brandforsikring“. Til Brandvæsenets

Regnskab for 1850 gjorde Selskabet ved Revisionen i November 1851

334