![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0352.jpg)
en Bemærkning i Anledning af Udgiften til Vagten. Først i Juni 1852
naaede Brandkommissionen til at besvare Antegnelsen; men Svaret til
fredsstillede ikke Selskabet, der ved Revisionen i December 1852 gjorde
en lignende Antegnelse i Regnskabet for 1851, hvor Udgiften til Vagten
var opført med ca. 1000 Rdlr.; samtidig forlangte Selskabet nærmere
Oplysninger af Kommissionen.
Striden drejede sig om, hvorvidt Brandkommissionen havde været
berettiget til uden Selskabets Tilladelse at afholde Udgifterne til Vagten.
Selskabet benægtede det, medens Brandkommissionen mente, at
d en
—
som ansvarshavende for Brandvæsenets Tilstand og Ydeevne — maatte
være eneraadende over, hvad de bevilgede Beløb blev anvendt til, og
at „Kjøbenhavns Brandforsikring — som ganske uansvarlig — ikke
kunde blande sig deri. Regeringens Tilladelse til kritisk Revision (August
1841, se Side 284), som Selskabet paaberaabte sig, paastod Kommissionen
først nu at være blevet bekendt med, og den fortolkede Skrivelsen der
hen, at Brandforsikringsselskabet ganske vist havde Lov til at frem
komme med en Udtalelse, men at Kommissionen kunde undlade at tage
Hensyn til den, hvis den ikke syntes om den, da udenforstaaende jo
ikke kunde hindre Kommissionen i at udføre sit ansvarsfulde Hverv.
I Marts 1853 forelagde Kommissionen Sagen for Justitsministeriet og
underrettede samtidig Brandforsikringsselskabet om dette Skridt. Mini
steriet syntes nærmest at ville unddrage sig en Afgørelse i Sagen og
svarede i April, at det for Tiden ikke fandt sig foranlediget til at resol
vere i Sagen. Det tilraadede i Stedet Brandkommissionen atter at hen
vende sig til „Kjøbenhavns Brandforsikring“ og forelægge Selskabet de
Omstændigheder, der havde foranlediget den trufne Foranstaltning, og
de Grunde, der talte for at vedblive dermed.
Efter dette Svar fra Ministeriet henstillede Brandkommissionen til
Selskabet, at hele Spørgsmaalet blev udsat, da der jo i Marts 1853 var
nedsat en Kommission, hvor begge Parter var repræsenteret (se Side 326),
og hvor ogsaa dette Spørgsmaal vilde finde sin Afgørelse.
Selskabet var dog ikke tilfreds med dette Forslag og henvendte sig
til Justitsministeriet, som derefter i August anmodede Brandkommis
sionen om at give Selskabet den tidligere omtalte Motivering for Brand
335