355 / 702
samlet og fik Sprøjterne i Gang. Man var nemlig dér henvist til Hjælpen
fra Brandvæsenets øvrige Sprøjter med det derved ansatte Mandskab,
Haandværkere, der boede spredt over hele Byen eller endog var paa
Arbejde uden for Staden. Hertil kom Forholdene med Portsprøjterne, der
paa Grund af Portenes Nedrivning midlertidigt var anbragt paa Kaser
nerne (Østerports Sprøjte paa Kronprinsessegadens Kaserne, Amager
ports paa Wildersgadens Kaserne og Nørreports paa Sølvgadens Kaserne).
Kommissionen havde netop den 2. Juli faaet Meddelelse om, at Nørre
ports Sprøjte paa Grund af Mandskabets Reduktion ikke længer vilde
blive fremført til Ildebrande, og noget lignende kunde ventes for de to
andre Portsprøjters Vedkommende; men selvom dette ikke blev Tilfældet,
kunde Kasernemandskabet, der først skulde vækkes og paaklædes, dog
ikke sidestilles med Vagtmandskabet, der altid var parat til øjeblikkelig
Udrykning.
„Kjøbenhavns Brandforsikring“ fik tilstillet en Afskrift af Brand
kommissionens Skrivelse, og Selskabet udtalte selv til Justitsministeriet,
at man betragtede Militærets Optræden som ulovlig, da man mente, at
enhver Forandring i Brandordningen kun kunde ske ved Lov.
Midt i August meddelte Ministeriet, at man efter nogle Forhandlinger
havde faaet følgende Ordning: Vesterports Vagtsprøjte skulde transpor
teres af Trænkuske fra den „i Nærheden af Porten beliggende militære
Manege“, og den Underofficer, der var kommanderet til Vesterbro, skulde
tillige med en Gefrejter forblive om Natten i Vagtbygningen. Nørreports
Sprøjte skulde som hidtil staa paa Sølvgadens Kaserne og betjenes af
Folk fra Kasernens Brandvagt. Slotsholmens Vagtsprøjte skulde frem
føres dels af Mandskab fra selve Vagten, dels af Mandskab fra Gammel
holms Vagt, som i paakommende Tilfælde skulde afgives til Slotsholms
vagten. Østerports og Amagerports Sprøjter, som var flyttet til hen
holdsvis Husarkasernen i Toldbodgade og Artillerikasernen i Strandgade,
skulde betjenes af Mandskab fra de respektive Kasernevagter.
Brandkommissionen vilde ikke anerkende denne Ordning som lige saa
god som den, der var fastsat i Brandordningen. Den kunde dog gaa med
til, at disse Foranstaltninger blev staaende rent interimistisk, indtil den
lorestaaende Ændring i Brand- og Vandvæsenet var fuldbyrdet, men
338