KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

gade) Nr. 32 paa 1. Sal i Sidehuset, der beboedes af Professor Rovsing.

Professoren var Ejer af Ejendommen, der foruden Beboelseslejligheder

ogsaa indeholdt Lokaler for „Borgerdydskolen i Kjøbenhavn“. Ilden

blev meldt paa den nærliggende Station 6 (i Hotel „Phoenix“), og Brand

væsenet var derfor straks efter kommet til Stede med Sprøjterne, men

da var allerede saavel Side- som Mellembygningen angrebet af Ilden.

Mellembygningen havde forneden Stalde, Vognskure m. m., en 1. Sal

og en Tagetage; Sidebygningen var paa en Etage mere. Brandofficererne

fandt det nødvendigt at tilkalde Dampsprøjten; den kom Kl.

Q1/ 2

var i Virksomhed omtrent Kl. 7; en god halv Time efter var man Herre

over Ilden; men da var det meste af Mellem- og Sidebygningen nedbrændt.

„Fædrelandet“ fandt, at to Timers Virksomhed for at slukke Branden

var altfor meget, navnlig under Hensyn til de Vandmasser, Damp

sprøjten sendte ind i Ilden. Dog var Brandvæsenet noget undskyldt paa

Grund af den strænge Frost om Natten (10 Graders Kulde); den havde

foraarsaget, at Brandhanerne i Gaden var blevet tildækket med Is og

Sne, saaledes at man havde stor Møje med at finde dem og faa dem hugget

op. Det berettedes, at Professoren og en Datter, der boede i Lejligheden,

hvor Ilden opstod, kun reddede sig ud i sidste Øjeblik i meget let Paa-

klædning og med en Del Brandsaar. En Søn paa 14 Aar, der laa i Sidebyg

ningens Tagetage, havde ligeledes været i stor Livsfare, da Brandfolkene

havde vægret sig ved at forsøge at redde ham. Han havde een Gang

vist sig ved Vinduet, men da han derefter i lang Tid ikke kom til Syne

mere, ansaa man ham allerede for at være indebrændt eller kvalt af

Røgen. Endelig tog Marineløjtnant E. Bluhme (den senere Kommandør

og Folketingsmand) og en Snedkersvend Breuning af Brandvæsenets

faste Stationsmandskab Mod til sig, og med stor Fare for deres eget Liv

lykkedes det dem at redde det unge Menneske. Deres opofrende Færd

blev faa Dage efter paaskønnet af Kongen, der udnævnte Marineløjt-

nanten til Ridder af Dannebrog, medens Breuning fik Medaillen for

ædel Daad. Samme Dag udnævntes Oversprøjtemester Schirmer til

Dannebrogsmand for sin lange og gode Tjeneste i Brandkorpset og for

sin Optræden under den her omhandlede Brand.

„Fædrelandet“ mente imidlertid, at Brandvæsenet „ikke selv har vist

357