KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

skal betjene Maskinen, muligt at faa den rigtig i Gang, hvor meget de

end har tumlet med den. Saaledes ogsaa i Gaar Morges. Da Dampsprøjten

endelig var ankommet til Brandstedet, fyrede man under den og fik efter

en mere end tilbørlig Tids Forløb Damp op, medens samtidig Forsynings-

og Sprøjteslangerne blev paasat; men da man saa endelig erklærede sig

færdig til at arbejde, kunde man det ikke. Hvad der var i Vejen, kunde

ingen opdage; men vist var det, at Kiggen og Betragten af Maskineriet

intet hjalp. Til sidst troede man rigtignok, at et Rør var forstoppet, eller

at Ventilerne var „frosne fast“ ; men dels var det ikke sikkert, og dels,

hvis det var sikkert — hvad saa? Ja, hvad andet, end at der atter forelaa

et Bevis paa, at der hersker et utilbørligt Svineri, en uforsvarlig Lige

gyldighed ved Eftersynet af Dampsprøjten, hvis Indretning maa være

de vedkommende saaledes bekendt, at de maa kunne forudse, hvilke

Hindringer der kan stille sig i Vejen for deres Benyttelse i paakommende

Tilfælde, og at de maa kunne forhindre, at disse Hindringer indtræder“17).

I Anledning af denne Kritik fra „Dagstelegrafen“ meddelte Brand

majoren Brandkommissionen, hvilke Foranstaltninger han havde truffet

for at sikre Dampsprøjtens Arbejdsdygtighed: om Vinteren skulde Lo

kalet i Gothersgade opvarmes med Gas til mindst 1 Grad over Fryse

punktet; Maskinmester Riedel skulde 2 Gange i Døgnet overbevise sig

om, at dette var sket; hver Lørdag blev Sprøjten prøvet med Hensyn til

Vandtilførslen til Kedlen, og hver tredje Uge blev der i Brandmajorens

Nærværelse foretaget en fuldstændig Sprøjteprøve med Maskinen. Uhel

det med Sprøjten ved Branden hos Messerschmidt skyldtes efter Brand

majorens Opgivelser, at Rørene, hvorigennem Dampkedlen forsynedes

med Vand, var frosset til under Transporten til Brandstedet; den sidste

Prøve med Sprøjten var afholdt kun otte Dage før Branden18).

Branden hos Messerschmidt blev iøvrigt gjort til Genstand for „dig

terisk“ Behandling i „en varm Vise om den gruelige Kulde i Hjørring

og den gruelige Varme paa Vesterbro“19).

Alt i alt havde Dampsprøjten saaledes i de første Aar skuffet For

ventningerne, ikke saa meget paa Grund af Maskinens Ubrugbarhed,

som fordi Mandskabet, der skulde benytte den, ikke havde et ordentligt

Kendskab til dens Indretning og Virkemaade.

362