Previous Page  378 / 702 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 378 / 702 Next Page
Page Background

En Brand i Messerschmidts store Garveri paa Vesterbrogade Nr. 36

gav atter Stof til en haard Kritik af Forholdene med Dampsprøjten, og

denne Gang bar Kritiken Frugt.

Branden blev opdaget den 16. Januar 1867 Kl. 4 Morgen af en Politi­

betjent og meldt til Brandvagten paa Gasværksvej; den var opstaaet paa

Tørreloftet af den fra Vesterbrogade til GI. Kongevej gaaende Garveri­

bygning, og paa Grund af den stærke Storm udbredte den sig med en

saa rivende Hurtighed, at hele den lange Bygnings Tagværk var om­

spændt af Flammer, før Sprøjterne kom til Stede, skønt dette skete med

„aldeles upaaklagelig“ Hurtighed. Den antændte Bygning stod ikke til

at redde, hvorfor Slukningsvæsenets Anstrengelser nærmest maatte gaa

ud paa at redde de omliggende Bygninger; det lykkedes ogsaa, skønt

flere af dem blev antændt. Den sammenstyrtede Garveribygning dan­

nede et uhyre Flammehav, hvorfra Aske og Gnister af den stærke Storm

førtes helt ud til Værnedamsvej. Omtrent Kl. 8—S1^ var Faren for de om­

liggende Bygninger overvundet; men det brændte endnu langt op ad

Dagen i Grunden16).

„De tilstedekommende talrige Sprøjter,“ skriver „Dagstelegrafen“

Dagen efter, „betjentes under hele denne farlige Brand med Raskhed,

og Ledelsen af Arbejdet førtes med stor Utrættelighed og godt Overblik

af Vicebrandmajor Blom.“ Derimod var Bladet ikke saa tilfreds med

Dampsprøjten:

„Desværre maatte man atter ved denne Lejlighed beklage, at der er

kastet en betydelig Sum Penge ud til Anskaffelsen af en Dampsprøjte,

uden at man senere anvender den fornødne Omhu med Hensyn til dette

kostbare Stykke, saa at det i paakommende Tilfælde kan bruges. Vi skal

kun i Forbigaaende nævne, at dette — naar det kan bruges — fortrinlige

Slukningsapparat som sædvanlig ankom utilbørlig silde til Brandstedet,

nemlig Kl. 51/ 2; men det bør stærkt fremhæves, at da Dampsprøjten

endelig kom, viste det sig, at den ikke kunde bruges! Overhovedet

mindes vi kun en eneste større Ildebrand her i Byen af alle dem, ved

hvilke der har været Tale om at bruge Dampsprøjten, hvor denne har

kunnet benyttes, nemlig ved den store Ildebrand paa Amagertorv (se

Side 354); ved alle andre Lejligheder har det ikke været de Folk, som