58 / 702
A N D E T A F S N I T
DE S T O R E R E F O R M E R
I
Aarene 1680—1690 var København inde i en stærk Udvikling. Ind
byggertallet, der i 1669 havde ligget omkring 31.000, var i 1679
ca. 42.000; ti Aar senere, i 1689, var det ikke mindre end 60.000. Der
imod kunde det næste Tiaar kun fremvise en mindre Stigning, til ca.
62.000 i 16991). Den store Tilvækst falder saaledes i 1680’erne. Med det
stigende Folketal fulgte en livlig Byggevirksomhed, der desuden blev
kunstig t stimuleret af Regeringen. Den enevældige Kongemagt ønskede
en stor og prægtig Residensstad. Ny Bydele rejstés, Frederiksholms-
kvartere t, Nykøbenhavn (mellem Gothersgade og Kastellet) og Kva r
tere t om Kongens Nytorv.
Som Led i Bestræbelserne for a t skabe en værdig Hovedstad arbej
dede Regeringen paa a t faa København gjort til en renere By. Gaderne
havde hidtil været urenlige, daarligt brolagte, krumme og snævre; Ud
lændinge havde Ind tryk af, a t Byen laa i et Morads, et Indtryk, der
nok kunde forstærkes ved Stanken fra de mudderfyldte Kanaler. I 1680
tog Kongen fat paa alle disse Forhold, forlangte Brolægningen regu
leret med Waterpas, saa Gaderne fik Fald til Rendestenene paa begge
Sider; Renovationsarbejdet blev omorganiseret, og der blev nedsat en
stor Kommission for Gaderne, Brolægningen og Vandvæsenet, hvori den
berømte Ole Rømer blev den ledende Kraft. Der blev virkelig nu udført
et stort Arbejde med Gadereguleringer, Udgravning af Kanaler, Anlæg
af Halm- og Fisketorv.
Den store Usikkerhed paa Gaderne om Natten imødegik Regeringen