KøbenhavnsBrandvæsensHistorie

mod Ilden, bragte Vandet 2—3 Gange saa højt og 6 Gange saa langt,

kunde re tte Straalen hen, hvor som helst Ilden end maa tte være i Huset

og ydede Pumpemandskabe t større Sikkerhed mod Kvæstelser af ned

faldende Dele af det brændende Hus, fordi Sprøjterne kunde anbringes

i større Afstand fra Brandstedet. Han foreslog, at der blev anskaffet

nye Vandkar, der kunde rumme 18 Tdr. Vand, og som en „Dreng“ (det

vil vel sige en Karl) kunde tage under Armen og anbringe hvor som

helst i Nabobygningerne til det brændende Hus, saaledes at man paa

de truede Steder kunde yde god Modstand med Haandsprøjter mod

Ildens videre Fremtræden.

Garding hævdede endvidere, a t han med de nye Sprøjter fra Morgen

til Aften var i Stand til a t vedligeholde en stærk, kontinuerlig Vand-

straale, der naaede 20 Fod over Korset paa St. Nikolaj Kirkes højeste

Taarnspir, uag tet Vandet skulde tages fra Kanalen om Slotspladsen, og

det endda uden nogen som helst Anvendelse af Tilkørsel eller Tilbæren

af Vand med Tønder, Spande og lignende; af sig selv skulde Vandet

komme op i Sprøjten, af sig selv skulde det naa hen til Taarnet, medens

enhver Brandmand blev staaende paa sin Plads. Høje Paladser, Kirker

og Taarne, hvori der opstod Ildebrand, vilde saaledes kunne reddes.

Endelig fremhævede han Fordelene ved de nye Slukningsredskaber

unde r Belejring.

Den nærmeste Hensigt med Gardings Forslag fremgik af, at han slut

tede sine Udtalelser med en Anmodning til Gyldenløve om en Anbefa

ling til Kongen, saa han kunde opnaa 12 Aars Eneret i Kongens sam

lede Riger og Lande paa Anvendelsen og Fremstillingen af hans for

bedrede Slanger med tilhørende Redskaber.

Hvad Gyldenløve gjorde ved Sagen, er ikke bekendt. Om han har

sendt den til Politimesteren Klaus Rasch, eller om denne er blevet

bekendt dermed paa anden Maade, vides ikke; men den 20. December

1685 anmodede Rasch i alt Fald Kongen om at faa nedsat en Kom

mission, der skulde undersøge de Forslag til en forbedret Ordning af

Københavns Slukningsredskaber, som var fremsat af en „Løjtnant ved

Navn Herman Garding, kommende fra Bergen i Norge, som er at finde

udi Hans høje Eksellences Hof“ . I Følge denne Henvendelse fra Klaus