![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0063.jpg)
Rasch blev der den 9. J a n u a r 1686 nedsat en Kommission, bestaaende
af Universitetets P a tron Grev Conrad Reventlow, Rigsadmiralen Niels
Juu l, Overrentemester Peter Brandt, Oberst Lauritz Munck, Politimester
Klaus Rasch, Professor, Dr. med. Caspar Bartholin, den kendte Ole Rø
mer, Raadmand Hans Stampe og Thomas Oxe; Kommissionens Opgave
var givet med disse Ord:
„Eftersom for Os allerunderdanigst er bleven andraget, hvorledes Lø jt
nan t Herman Garding, som fra Vor Købstad Bergen i Vort Rige Norge
skal være hid nedkommen, adskillige Videnskaber og Inventioner skal
have, hvorved i ulykkelig Ildsvaade de nødlidende baade snarere og
lettere saa og med mindre Folk end som med de Vandsprøjter, der nu
om S tunder i slige ulykkelige Tilfælde bruges, skulde kunne betjenes,
da er Vores allernaadigste Vilje og Befaling, a t I bemeldte Lø jtnan t
Herman Garding straks for Eder lader fordre og hans Propositioner
hører saa og hans Mening og Overslag fornemmer, hvad samme Værk
a t indre tte og aarlig vedlige a t holde vilde komme a t koste, hvorefter
I uden videre Ophold med hinanden flittigen har a t overlægge, hvo r
ledes saadanne Midler bedst kunde tilvejebringes, og Os saa derom
Eders allerunderdanigste Erklæring og Betænkende til videre allernaa
digste Resolution med det allerforderligste tilstille“ 4).
Nogen Indstilling fra denne Kommission, hvori Gyldenløve fik Ordre
til a t indtræde den 13. Feb rua r s. A.5), synes ikke mere a t eksistere. Dens
Overvejelser maa dog være faldet ud til Gardings Fordel, for den 17. April
s. A. udgik der Bekendtgørelse om, a t Kongen „allernaadigst har be
skikket og forordnet Herman Garding til a t være Direktør over B rand
værket her udi . . . København“ . Han skulde være flittig og vindskibe-
lig og re tte sig efter den Instruktion , han fik. „Og saasom han selv der-
paa maa holde en Sprøjtemester saa og tvende vel afrettede Karle samt
to Heste, som idelig maa være i Beredskab“ , skulde han i aarlig Løn
og til Underhold for sig selv, sine Karle og sine Heste have ialt 1600 Rdlr.,
„som ham af de dertil beskikkede Midler rigtigen skal betales og
begynde fra dette vort Brevs Dato og saaledes kontinuere, indtil vi ande r
ledes derom tilsigendes vorder“ . Desuden maa tte han alene ,,udi 20 Aar
a t regne fra hans Prøves Bevisning tilberede, gøre eller lade indføre
46